Historier fra Afrika ved Roger Senti

Som noget nyt vil jeg nu udgive Roger Sentis jokes som ud over at vaere en god ven og saa er en afrikansk spasmager.

FAITH

Isn't this amazing? It's quite touching We really can do all things thru Christ that strengthens us. Pls read on This is 'Faith' This dog was born on Christmas Eve in the year 2002. He was born with 3 legs - 2 healthy hind legs and 1 abnormal front leg which needed to be amputated. He of course could not walk when he was born. His mother did not want himas she could not continue to protect the young dog indefinitely.His first owner also did not think that he couldsurvive. Therefore, he was thinking of ' putting him to sleep ', but was scared that killing an innocently pitiful helpless little creature would leave a scar of guilt on his mind.By this time, his present owner, Jude Stringfellow, met him and wanted to take care of him. She is determined to teach and train this dog to walk by himself. Therefore she named him ' Faith ' . In the beginning, she put Faith on a surfing board to let him feel the movements. Later she used peanut butter on a spoon as a lure and reward for him to stand up and jump around. Even the other dog at home also helped to encourage him to walk. Amazingly, only after 6 months, like a miracle, Faith learned to balance on his 2 hind legs and jumped to move forward. After further training in the snow, he now can walk like a human being. Faith loves to walk around now. No matter where he goes, he just attracts all the people around him. He is now becoming famous on the international scene. He has appeared on various newspapers and TV shows. There is even one book entitled ' With a little faith ' being published about him. He was even considered to appear in one of Harry Potter movies. His present owner Jude Stringfellew has given up her teaching post and plans to take him around the world to preach that even without a perfect body, one can have a perfect soul ' . In life there are always undesirable things. Perhaps one will feel betterif we could changethe point of view of others. I do hope this message brings you fresh ways of thinking and that each of us may appreciate and be thankful for every beautiful day that comes along.Definition: Faith is the unrelenting demonstration of the Strength in Life!! "Let's live faith" ....If you have faith, please pass it on, good day!

Men NEVER listen?
A man and his wife receive a letter from their daughter who went to study overseas: My beloved Parents, I miss you so much. I don't know when I'm coming home, but it seems not anytime soon. It breaks my heart to think that by the time I get back you'll be too old. So enclosed you will find a bottle of a potion I have invented. It will make you young, so when I return you'll be the same age as I left you.
NOTE: "Please take only one drop"I repeat: "Please take only one drop ony" So they open the envelope and in it there is a bottle with a red potion..
The husband looks at the wife and says: "You go first." So the wife opens the bottle and takes a drop, there after the husband follows. Indeed they do turn 5 years younger. A year passes and the daughter returns home to find her mother young and beautiful, carrying a baby on her back. The mother proceeds to tell her daughter how the potion worked and made her look young. The daughter is delighted and asks about her father. "Your father, my child, got so jealous that I was young and beautiful so he drank the whole bottle." "So where is he?" "Oh, that's him I have on my back."

"MY DEAR WIFE,You will surely understand that I have certain needs that you, being 54years old, can no longer satisfy. I am very happy with you and I valueyou as a good wife. Therefore, after reading this letter, I hope that you will not wrongly interpret the fact that I will be spending theevening with my 18 year old secretary at the Comfort Inn Hotel. Pleasedon't be upset - I shall be home before midnight."When the man came home late that night, he found the following letter on the dining room table:"MY DEAR HUSBAND,I received your letter and thank you for your honesty about me being 54years old. I would like to take this opportunity to remind you that you are also 54 years old. As you know, I am a maths teacher at our localcollege. I would like to inform you that while you read this, I will beat the Hotel Fiesta with Michael, one of my students, who is also the assistant tennis coach.He is young, virile, and like your secretary, 18 years old. As asuccessful businessman who has an excellent knowledge of maths, you willunderstand that we are in the same situation, although with one small difference - 18 goes into 54 a lot more times than 54 goes into 18.Therefore, I will not be home until sometime tomorrow."

Hapo vipi? Hapo sawa !! OBAMA'S FAMILY MEMBERS ARE ALREADY HEADED TO THE WHITE HOUSE FOR MAISHA BORA. (Just for Laugh)Duu ndugu zake Obama from Kenya ambitiously paying a visit to the state House in USA .No Visa with them! Furious, they don't want to be stoped. Mtafika kweli? Na wabongo wachache wamo, eti sisi ni majirani!!Safari ya 'Nyumba Nyeupe' imeiva!!! A picture is worth a thousand words !

Moeder!

Kaere alle trofaste laesere!

Der er meget og samtidig lidt at berette. Dagene gaar hurtigt i Njombe og efter den laengeste periode her Njombe har vi et presset rejse-program det naeste halve aar som byder paa tur til Bagamoyo, Dar, Arusha og ferie! Men lidt er der da sket.

Vi har nu haft Bobbi i nu lidt over en uge siden Bobby's tragiske doed sidste uge. Navnet er nok lidt fantasi forladt, men vi er jo i Afrika...Bobbi ligner den gamle hund helt utroligt meget og den er en god substitut, men er stadig en stor hvalp. Den er kommet i traenings-lejr hos Meffi saa den kan laere at goe paa de rigtige tidspunkter og holde uvedkomne ude fra vores compound.

Det sidste stykke tid har vaeret praeget af indsamling af data, samt moeder som vil straekke sig helt ind i det nye aar. Paa loerdag tager vi til Bagamoyo som ligger omkring 80 km fra Dar es Salaam, hvor vi skal holde topic team moede samt kursus public expenditure tracking systems - kaldet PETS i daglig tale.
Det planlagte kvartale moede i Njombbe i starten af december er blevet udskudt til januar, da vi faar ny direktoer og ny administrator som skal have mulighed for at vaere med fra start. Vi glaeder os til at vise Njombe og vores projekter frem til de andre DW'ere samt administrationen. Ikke mindst Kibena Club som efterhaanden er blevet et tilloeb-stykke for folk fra naer og fjern som goer besoegne mere spaendende og interesante.

Efter dette moede skal vi paa kursus i Arusha hvor vi skal have DW orientation paa TCDC. Programmet er lidt presset det naeste stykke tid, men vi faar tilgengaeld rig mulighed for at se Ngorongoro krateret som efter sigende skulle have den stoerste taethed af rovdyr - saa der er god mulighed for at se leoparder, loever, geparder mv.
Arusha skal vi allerede til igen i maj, hvor vi skal have intermediate swahili som saa er det sidste sprog kursus vi kan tage. Vi er saa smaat begyndt at forberede os med en privat underviser, men pga den lettere uforudsigelige og mere eller mindre pressede hverdag har vi desvaerre allerede maatte aflyse et par gange.

Om ikke saa laenge kommer Hanne og besoeger os. Et besoeg vi glaeder os til og som vi er begyndt at planlaegge - der er mange spaendende ting som vi skal opleve. Blandt andet skal vi til Ruaha National Park som jeg har hoert utroligt godt om. Det skulle vaere bedre end det mere kendte Serengeti og endda uden saa mange turister. Derudover har Stine arrangeret en masse spaendende aktiviteter som nok skal goere rejsen til et mindevaerdigt besoeg.

Vi har som altid halv travlt i haven, hvor dyrene tager tid og ikke mindst oplaering af gartnerne som skal have udtrykkelig ordrer foer noget sker!
Vi har efterhaanden faaet gang i svine-og fjerkrae stalde i henholdsvis Chalowe og Itambo. Det sidste projekt er dog kun ved start stadiet, hvor vi skal have braendt mursten og starte med design af stald bygninger. Vi har allerede koert tre store laes braende til forberedelse af murstenene, men mangler stadig en del - og det er lidt presset da regnen snart saetter ind. Der kommer nok til at gaa nogle maander foer vi kan praesentere kyllinger i staldene.

Projektet i Chalowe er naesten parat. Og Lusungu (min kollega paa NADO) er naesten faerdig med reparation af bygningen og vi skal hente ti pattegrise om smaa to uger. Derudover har vi anskaffet en kaempe so som vi haaber kan producere nogle smaa grise i fremtiden.

Foelgetonen om vores work permit koerer stadig. Vi har nu ventet i seks maaneder her foerste november og vores turist visum er loebet ud to gange. Vi har naaet at blive lidt frustreret over det, men da det ikke er mit bord har vi valgt at tage det roligt, da der simpelthen ikke er andet at goere. Vi venter med spaending!

Nu mine internet credits ved at loebe ud saa jeg stopper her. Haaber at jeg kan faa nogle nye billeder paa snarest.

Hilsner

Henrik

Draeber bier!

I dag har vaeret en special dag! Vi blev angrebet af bier uden for vores hund som resulterede i Bobby doede.
Det vaerste var at jeg slet ikke vidste at der var bier saa taet paa huset, men det maa man sige, at jeg hurtigt fandt ud af. Meffi som er den yngste af hundende havde lige faaet et bad af en af gartnerne mod kryb. Derefter skulle Bobby have et ligende bad saa de begge var spaendt fast under den skaebnesvangre bistade. Paa en eller anden maade blev disse bier voldsomme og aggressive - vi tror paa grund af den kraftige adour fra Meffi's bad.
Paa dette tidspunkt var jeg paa vej til arbejde, men havde et lille goeremaal i den anden have som var taet ved hundende. En gartner som fulgte med mig begyndte pludselig at bevaege sig meget hurtigt i den modsatte retning, da han saa at luften omkring huset var sort som en torden sky. Af samme aarsag begyndte jeg hurtigt at gaa - nok naermere smaa loebe - mod huset, da jeg kom i tanke om en historie fra vores venner i hoejlandende et stykke syd paa fra Njombev Bruce og Diana.

Han fortalte mig om Meffi's soeskende som var placeret forskellige steder i Tanzania, og nogle af dem var saagar doede - allerede i en alder af 3 aar. Men en af hendes broedre var placeret i en landsby med en peace corps ejer(amerikanske frivillige). En dag da hunden var spaendt fast var der nogle smaa knaegte som synes at det var morsomt at kyle sten efter en bi kube. Det resulterede i, at disse bier gik amok paa alt og alle. Blandt andet hunden som var bundet og en kat i huset - disse dyr blev stukket ihjel. Grufuld doed!

I min hastige flugt kom jeg i tanke om denne historie og uden at taenke (heldigvis - delvist) loeb jeg til hvor hundende var bundet. Jeg saa Meffi som den foerste og proevede at aabne laasen til halsbaandet, men hendes anstrengelser for at flygte fra bierne gjorde det umuligt at holde hende stille. Samtidig synes bierne det er sjovt med et nyt objekt - nemlig mig - saa jeg bliver stukket alle steder og bierne sidder som et taeppe paa ryggen af mig. Endelig faar jeg loesnet hele rebbet - og jeg begynder at loebe skraekslagen tilbage mod huset med alle disse bier som jeg desperat proever at slippe af med - med tanke paa at Meffi var loes til at loebe vaek, men uden Bobby!

Efter en loebetur gennem haven endte jeg et kvarter under bruseren med alt paa som resulterede i alt var vaadt. Efter et kvarters tid begynder jeg at fatte bevidsthed igen og spoerger til hundende. Meffi loeb rundt uden for og hende fik vi ind i det sikre hus, men ingen havde gjort noget for Bobby. Stine fik saa talt med gartnerne som efter et stykke tid saa tog sig sammen til at faa ham vaek - de havde set ham roere paa sig. Efter et stykke tid bevaeger jeg mig saa udenfor for at faa fat i ham og finder ham i hoensehuset helt udmattet og opsvulmet over det hele.
Med det samme tager vi ham med ind og skyller ham i koldt vand og toerrer ham. Der maa mindst havde vaeret 500 broder som sad allesteder og mest bekymrende i mund og svaelg. Det skal visse sig at blive fatalt. Vi tager ham med ind i et rum saa han slappe af og hvile sig. I mellem tiden proever jeg at kontakte dyrlaegen - og faa mig og gartnerne til hospitalet. Efter et mindre fyldestgoerende besoeg hos laegen opdager vi da vi kommer hjem at Bobby er doed. Han aandede ud med Stine og Meffi ved sin side. Hans hals var blevet saa haevet at han ikke kunne traekke vejret. Sikke en forfaerdelig maade at doe paa og frustrerende maade at bevidne det paa. Kunne man havde gjort mere og alle disse tanker. Det blev ikke bedre af at dyrlaegen kom en time efter Bobby doede (to timer senere end han havde sagt - endnu engang Afrika!) og sagde, at det kunne han da sagtens have ordnet med en indsproejtning......

Vi har aftalt at kigge efter en hundehvalp som kan erstatte Bobby som efterhaanden var 12-13 aar gammel.

Livet hernede er Afrikansk. Vores arbejdstilladelse er ikke kommet paa plads endnu og vores visum er igen udloebet - anden gang! Vi afventer stadig situationen, men det er svaert at vide hvad vi kan goere foer vi har stemplet i vores pas. Det synes, at andre mennesker gaar igennem en lettere process - og vi har ogsaa hoert at sommetider naar de lugter penge, traekker de situationen laengere ud for at kunne hoeste frugterne senere.

Noget af de possitive ting er at vi endelig har koebt en malke ged, samt marsvin og at ingen af dyrene, bortset fra Bobby, doede af bi-angrebet. Det seneste stykke tid har vaeret det laengeste vi har vaeret i et straek i Njombe og det har vaeret en dejlig oplevelse. I tiden har vi haft mulighed for at komme i dybden med hus, have og job. Det er generelt en smule uproduktivt at koere rundt til maa og faa uden at have tid til at saette sig ind i tingene. Men som omtalt i sidste indlaeg er vi i gang med et stoerre baseline survey som skal kortlaegge fjerkrae hold og behov for laane muligheder. Det koerer stille og roligt videre, kun afbrudt af moeder i NADO, bi-angreb, og paa laengere sigt regntiden.

Derudover har jeg faaet gode nyheder fra Bolivia, hvor hjemmesiden er kommet op og koere. Kig paa http://www.glucan5.com/ som er Bolivian Agaricus hjemmeside. Den er stadig under kontruktion saa det varer nok lidt endnu foer den er helt oppe og koere. Der har vaeret en del folk inde over siden og jeg er sikker paa at de kan se hvilke bidrag som de har ydet til projektet.

Tak for denne gang og paa gensyn.

Mvh Henrik