Kaere Allesammen,
Vi er tilbage i Njombe og har opholdt os her og en smuttur til Dar es Salaam i godt to maaneders tid efterhaanden. Der er sket meget og det jeg havde taenkt mig at laegge paa nettet er mystisk forsvundet i de generelle dokumenter paa min computer.
Vores Sydafrika-tur gik rigtigt godt. Vi havde som skrevet en rigtig god og spaendende tur gennem Malawi og Mozambique og Sydafrika er absolut fantastisk. Vi brugte tiden til fodbold og shopping. Noget af tiden blev samtidig brugt til praktiske goeremaal vi ikke kan faa gjort eller udfoert i Tanzania. Fodbolden var fra dansk synsvinkel helt ad HT, men generelt var stemningen god og der var mange spaendende mennesker fra hele verden.
Vi glemte hurtigt de danske fiaskoer og saa blandt andet Argentina mod Sydkorea paa den imponerende national arena i Johannesburg. Vi skibbede simpelthen vores fjerde kamp som vi havde billetter til i Durban, hvor Holland moedte Slovakiet - mener jeg..?!? Vi tilbragte istedet en himmelsk weekend i Cape Town med vine, mad og godt selskab af Sydafrikanske Jan som arbejder i Njombe samt hans venner og familie hvor vi fik lov at bo. Cape Town er et virkeligt godt sted og Stellenbosch hvor al vinen kommer fra i Sydafrika er et spaendende og virkeligt godt sted at besoege naar man er paa disse kanter.
Vores kulturelle udbytte var rigtigt godt, men vi maa nok erkende at det praktiske og materiele udbytte var endnu bedre. Efter alle vores obligatoriske laege check - det gaar godt efter vi er holdt op med at ryge - kunne vi saa koncentre vores energier om shopping. Man maa erkende at Sydafrika er et rent slaraffen-land naar man kommer fra Tanzania. Stine fik nye briller, ting og sager til gaestehuset, loebe-maskine og vaegte, koedsav og hakkemaskine, samt meget meget andet og bilen blev komplet pakket.
I og med vi boede paa en bed & breakfast i Johannesburg fik gode kontakter til vaerterne som viste sig at komme fra Zimbabwe og Kenya. Deres situation havde vaeret lignende vores da de selv boede i Kenya i sin tid og havde mange oplevelser og gode raad. De blev vores foerstehaands-kilder til mange ting og da de var tilknyttet en stor hotel kaede i Afrika kunne de give os gode kontakter til mellemhandlere og vi kunne koebe alle de ovennaevnte ting billere og meget lettere end vi havde regnet med. De var nogle rigtig gode mennesker at moede. VI ser frem til vores naeste besoeg til Sydafrika.
Derefter gik turen hjemefter og det gik egentligt godt. Vi havde lidt problemer med vores overpakket bil som jeg stoedte ind i alt som ikke var over to meter hoejt. Men der skete ikke andet end vi spildte noget tid hist og her, men vi havde en god og rimelig let tur gennem Botswana til Victoria Falls i Zambia, hvor vi havde vores lidt forsinkede bryllupsrejse. Hotellet laa 200 meter fra faldene og vi kunne gaa direkte derned, hvilket selvfoelgelig var helt fantastisk. Derudver fik vi en masse gode drinks og middage i Livingstoniansk stil med herlig udsigt til floderne som omkranser de store vandfald og de store vandskyer som fylder himmelen omkring. En fantastisk tur som vi krydderet med elefant riddetur gennem de omliggende naturreservater. Tusind tak.
Efter vores sidste og afslappende besoeg i Zambia vendte vi tilbage til Tanzania og alle dyrene. Tingene og sagerne var naesten som vi efterlod dem og vi erfarede at der var kommet fem kattekillinger som Stine var utroligt begejstret for og er det endnu selvom vi paa nuvaerende tidspunkt kun har to tilbage. Det resterende oplevelser efter vi er kommet hjem fra det Sydlige Afrika vil komme paa et senere tidspunkt.
Vi er travle for tiden med vores ADDA projekt og vi er ved at danne os et overblik over de nuvaerende erfaringer som vi har gjort os. Vores traenere goer det egentligt fint og vi proever at facilitere dem paa bedst mulig maade saa vi har en hoej deltagelses procent og god kvalitet i undervisningen. VI er pt i gang med boenner som klarer sig godt i den megen sol, men vores broende vi har bestilt hos en vand-ngo koerer ikke altid efter plannen. Disse ting og mange andre planlaegningmaessige problemstillinger bliver mere og mere intense da projektet hele tiden faar mere og mere at se til. Alle niveuer og dimensioner skal helst koere paa skinner hvis vi eller skal have en fase to - og det vil vi meget gerne og det skylder vi ogsaa alle de boender som moeder op til hver traening og ligger megen energi i at laere og blive bedre til at producere paa der marker.
Vi er kun et lille stykke, men det naeste stykke tid vil blive meget interessant og se hvor godt folk tager i mod projektet og hvordan vi kan tilpasse vores ydelser paa bedst muligvis saa folk har mulighed for at bruge hvad vi tilbyder til alles fordel.
De bedste hilsener
Henrik og Stine
Om mig
- Henrik Strøh
- Fra september 2009 har jeg vaeret ansat af Agricultural Development Denmark Asia (ADDA) som Project Coordinator i Njombe. Jeg er uddannet fra Landbohoejskolen (LIFE, KVL) i Koebenhavn, hvor jeg har en BA i Animal Science og MSc i Agricultural Development med fokus på Microfinance.
fredag den 3. september 2010
fredag den 18. juni 2010
I strid modvind i super kolde Johannesburg
Kaere Alle,
Vi er efter vores road trip ankommet til Jo'burg hvor vi har vaeret siden soendag og saa Danmarks kamp mandag eftermiddag. Det har vaeret en god men utrolig kold oplevelse at komme her til Sydafrika efter den tropiske tur igennem Mozambique.
Det har vaeret nede paa frysepunktet om natten og vaerre er at husene ikke er isolerede som vi kender det fra DK. Saa vores naetter har vaeret koeleskabs temperatur og naermest forfrysninger i tilgift. Jeg maa sige at det ikke lige det jeg forventede af Sydafrika, men vi har ogsaa faaet at vide af vores utroligt gaestfrie vaerter at det er exeptionelt at det er saa koldt. Vi overvejer serioest at koebe vinter toej.
Vi bor privat paa en B&B hos en familie af britisk herkomst som har hjulpet os med alle vores goeremaal som vi nu har mulighed for her i landet hvor de har alt. Og de har virkeligt alt her i Sydafrika fra god mad til alle vestlige - og tilmed ulandsagtige oplevelser og indkoebs muligheder. Vi har endda mulighed for vores aarlige helbreds check, hvilket er vigtigt efter vores tur gennem Afrika.
Fodbold feberen er fantastisk paa en fad maade. Ikke at det ikke er fantastisk og vi har da set to kampe paa SOCCER CITY STADIUM hvor vi saa Danmark mod heldige Holland - eller uheldige Danmark, og senest Argentina mod Sydkorea. Normalt til landskampe sidder man i grupperinger hvor fans fra forskellige lande sidder sammen, men er det mere eller mindre tilfaeldigt da mange fans har faaet billetter fra forskellig side. Dette goer i praksis at alle Danskerne sidder spredt over stadium og kan ikke hoeres som en enhed og de mange neutrale fans sidder med deres utroligt irriterende "VUVUZELA" og oedelaegger de gode iniatativer for sang og stoette om holdene. Men aabenbart kan Afrikanere godt lide larm i ordets brede forstand, men heldigvis er nogle barmhjertige folk som saelger oere propper ved siden af vuvuzela saelgerne, hvilket ligner et godt business trick...!!
Vi ser nu frem til at Danmark tager to gode stik mod henholdsvis Cameroun i morgen i Pretoria og paa torsdag (tror jeg nok) mod Japan i Rustenburg. Man er desvaerre lidt skeptisk, men lad os se hvad de danske spillere kan udfoere under pres og naar det virkeligt gaelder. Vi haaber at Hollandskampen var et udtryk for ikke optimal kamp form og en bedre modstander paa dagen....
Stine og jeg har stadig en masse praktiske sager som skal passes i naeste uge. Vores tre rejsefaeller tager en tur til Cape Town og vi haaber at moedes med en bekendt fra Njombe. Det ville vaere rart med en bedre introduktion til Johannesburg som er en kaempe by med flere mennesker end hvad der bor i Danmark. Vi har kun set en lille fraktion af byen og landet indtil nu og haaber paa at de naeste uger goer os en smule klogere.
Herfra mange hilsner og hav det godt indtil naeste gang
Henrik
Vi er efter vores road trip ankommet til Jo'burg hvor vi har vaeret siden soendag og saa Danmarks kamp mandag eftermiddag. Det har vaeret en god men utrolig kold oplevelse at komme her til Sydafrika efter den tropiske tur igennem Mozambique.
Det har vaeret nede paa frysepunktet om natten og vaerre er at husene ikke er isolerede som vi kender det fra DK. Saa vores naetter har vaeret koeleskabs temperatur og naermest forfrysninger i tilgift. Jeg maa sige at det ikke lige det jeg forventede af Sydafrika, men vi har ogsaa faaet at vide af vores utroligt gaestfrie vaerter at det er exeptionelt at det er saa koldt. Vi overvejer serioest at koebe vinter toej.
Vi bor privat paa en B&B hos en familie af britisk herkomst som har hjulpet os med alle vores goeremaal som vi nu har mulighed for her i landet hvor de har alt. Og de har virkeligt alt her i Sydafrika fra god mad til alle vestlige - og tilmed ulandsagtige oplevelser og indkoebs muligheder. Vi har endda mulighed for vores aarlige helbreds check, hvilket er vigtigt efter vores tur gennem Afrika.
Fodbold feberen er fantastisk paa en fad maade. Ikke at det ikke er fantastisk og vi har da set to kampe paa SOCCER CITY STADIUM hvor vi saa Danmark mod heldige Holland - eller uheldige Danmark, og senest Argentina mod Sydkorea. Normalt til landskampe sidder man i grupperinger hvor fans fra forskellige lande sidder sammen, men er det mere eller mindre tilfaeldigt da mange fans har faaet billetter fra forskellig side. Dette goer i praksis at alle Danskerne sidder spredt over stadium og kan ikke hoeres som en enhed og de mange neutrale fans sidder med deres utroligt irriterende "VUVUZELA" og oedelaegger de gode iniatativer for sang og stoette om holdene. Men aabenbart kan Afrikanere godt lide larm i ordets brede forstand, men heldigvis er nogle barmhjertige folk som saelger oere propper ved siden af vuvuzela saelgerne, hvilket ligner et godt business trick...!!
Vi ser nu frem til at Danmark tager to gode stik mod henholdsvis Cameroun i morgen i Pretoria og paa torsdag (tror jeg nok) mod Japan i Rustenburg. Man er desvaerre lidt skeptisk, men lad os se hvad de danske spillere kan udfoere under pres og naar det virkeligt gaelder. Vi haaber at Hollandskampen var et udtryk for ikke optimal kamp form og en bedre modstander paa dagen....
Stine og jeg har stadig en masse praktiske sager som skal passes i naeste uge. Vores tre rejsefaeller tager en tur til Cape Town og vi haaber at moedes med en bekendt fra Njombe. Det ville vaere rart med en bedre introduktion til Johannesburg som er en kaempe by med flere mennesker end hvad der bor i Danmark. Vi har kun set en lille fraktion af byen og landet indtil nu og haaber paa at de naeste uger goer os en smule klogere.
Herfra mange hilsner og hav det godt indtil naeste gang
Henrik
lørdag den 12. juni 2010
Road Trip Sydafrika
Hej allesammen,
I gaar ankom vi sent til Maputo i Mocambique efter godt 700 km fra Vilankulos hvor vi havde valgt at slappe af i et par dage. Samlet er vi snart oppe paa 3000 km gennem eksotiske lande som Malawi, Mozambique og selvfoelgelig Tanzania foer vi ender op senere i dag i Johannesburg.
Vi lagde godt ud med en tur til Nkotakota i Malawi hvor en tidligere studie kammerat og hans australske kone passer en lille sukkeroers farm paa omkring 250 hektar. Her fik muligheden for at nyde lake Malawi eller lake Nyasa som den ogsaa er kaldt paa naermeste haand, og drikke kolde carlsberg som de producerer i Malawi - selv en elefant fandt vej til vores maver (oellen!). Turen gik utroligt smertefrit og kun de obligatoriske politimaend som ville have bestikkelse - og som vi brugte helt vildt meget tid paa at faa talt til rette - gik turen godt paa fantastiske veje - naesten hele vejen..Turen langs Malawi soen og det Indiske ocean har vaeret utroligt scenisk og smuk, og indtil nu en fabelagtig oplevelse.
Gennem den nordlige del af Mocambique er infratrukturen som kineserne startede paa for fem aar siden naesten paa plads og kun sydligere paa det sidste straek til Maputo var de stadig i gang med omkring 500 km vej. Dette er ikke meget hvis man kigger paa et kort og ser at landet straekker sig meget meget langt omkring 2500 km fra nord til syd.
Vores lille stop i Vilankulos gjorde godt og Stine og jeg benyttede muligheden at "slippe" fra Martin og Simon et doegn og tage paa luxus hotel og slappe helt af efter mange kilometer i benene. Vi fik set aabningskampen paa den lokale sydafrikanske sportspub i selskab med englaendere og sydafrikanere som gerne stoetter deres fodbold hold, men helst med en oel i haanden 1000 km vaek fra stadium. Det er hovedsagligt den sorte del af befolkningen som ser fodbold hvor den hvide og farvede (indisk oprindelse) stoetter op om rugby og cricket.
Men stemningen var god - ligesaa gode som de gode lokale oel MANICA.
Her i Maputo bor vi igen godt da vi ikke kunne finde noget billigt at bo i og vi ankom sent i gaar aftes. Til gengaeld har vi traenings center og i skrivende stund har vi alle faaet motioneret nogle af alle de indtaget kalorier af, og nu venter den store buffet med udsigt over det indiske ocean. Videre i dag ankommer vi til det moderne Sydafrika som har alt hvad hjertet og maven kan begaerer og der kommer nok til at ryge nogle boeffer og lidt vin ned.
I morgen gaar det loes med Danmark mod Holland og lad haabe at vi faar et fantastisk resultat. Vi har allerede vores Danmarks troejer paa og er helt klar til stoette en fantastisk kamp. Husk at kigge efter os paa tv...
De bedste hilsner fra allesammen.
I gaar ankom vi sent til Maputo i Mocambique efter godt 700 km fra Vilankulos hvor vi havde valgt at slappe af i et par dage. Samlet er vi snart oppe paa 3000 km gennem eksotiske lande som Malawi, Mozambique og selvfoelgelig Tanzania foer vi ender op senere i dag i Johannesburg.
Vi lagde godt ud med en tur til Nkotakota i Malawi hvor en tidligere studie kammerat og hans australske kone passer en lille sukkeroers farm paa omkring 250 hektar. Her fik muligheden for at nyde lake Malawi eller lake Nyasa som den ogsaa er kaldt paa naermeste haand, og drikke kolde carlsberg som de producerer i Malawi - selv en elefant fandt vej til vores maver (oellen!). Turen gik utroligt smertefrit og kun de obligatoriske politimaend som ville have bestikkelse - og som vi brugte helt vildt meget tid paa at faa talt til rette - gik turen godt paa fantastiske veje - naesten hele vejen..Turen langs Malawi soen og det Indiske ocean har vaeret utroligt scenisk og smuk, og indtil nu en fabelagtig oplevelse.
Gennem den nordlige del af Mocambique er infratrukturen som kineserne startede paa for fem aar siden naesten paa plads og kun sydligere paa det sidste straek til Maputo var de stadig i gang med omkring 500 km vej. Dette er ikke meget hvis man kigger paa et kort og ser at landet straekker sig meget meget langt omkring 2500 km fra nord til syd.
Vores lille stop i Vilankulos gjorde godt og Stine og jeg benyttede muligheden at "slippe" fra Martin og Simon et doegn og tage paa luxus hotel og slappe helt af efter mange kilometer i benene. Vi fik set aabningskampen paa den lokale sydafrikanske sportspub i selskab med englaendere og sydafrikanere som gerne stoetter deres fodbold hold, men helst med en oel i haanden 1000 km vaek fra stadium. Det er hovedsagligt den sorte del af befolkningen som ser fodbold hvor den hvide og farvede (indisk oprindelse) stoetter op om rugby og cricket.
Men stemningen var god - ligesaa gode som de gode lokale oel MANICA.
Her i Maputo bor vi igen godt da vi ikke kunne finde noget billigt at bo i og vi ankom sent i gaar aftes. Til gengaeld har vi traenings center og i skrivende stund har vi alle faaet motioneret nogle af alle de indtaget kalorier af, og nu venter den store buffet med udsigt over det indiske ocean. Videre i dag ankommer vi til det moderne Sydafrika som har alt hvad hjertet og maven kan begaerer og der kommer nok til at ryge nogle boeffer og lidt vin ned.
I morgen gaar det loes med Danmark mod Holland og lad haabe at vi faar et fantastisk resultat. Vi har allerede vores Danmarks troejer paa og er helt klar til stoette en fantastisk kamp. Husk at kigge efter os paa tv...
De bedste hilsner fra allesammen.
lørdag den 29. maj 2010
Så er det til Sydafrika og masser af Fodbold
Kære Alle,
Jeg håber, at I allesammen har det godt og nyder sommeren i Danmark eller hvor end I bor.
Her er det snart sommerferietid og som I kan forstå går turen til VM i Sydafrika. Vi er en lille gruppe paa 4 som tager over Malawi, Mozambique foer vi ender op i Johannesburg til den forste kamp mod Holland. Paa vejen skal besoege nogle kammerater som er bosat i Malawi og hvilket goer en godt stop efter smaa 12 timers koersel.
Stine og Jeg tager efter VM over Botswana og Zambia, hvor vi efter lang tids venten kan holde vores bryllupsrejse ved Victoria Falls mellem Zambia og Zimbabwe. Saa kan det vaere at vi kan naa at sige hej til evigt charmerene Mugabe.
Vi er saa smaat ved at goere alt parat til denne lange "road trip", men vores program i Njombe er netop gaaet igang med anden fase som er Farmer Field Schools i landsbyerne hvor medemmerne bor. Vi har rigeligt at se til for alt skal klappe inden og imens vi er paa ferie.
Vi er netop sluttet de sidste forberedelser til et planlaegnings seminar som ogsaa har til formaal at implementere HIV/Aids undervisning og formidling til traening af de 3000 boender. Vi skal vaere samlet 40 af vores traenere, ADDA og NADO ansatte for at planlaegge en rigtig god start paa skolerne.
Ellers har vi det godt i Njombe og der er fuld tryk paa hus og aktiviteter. Dyrene har det godt og bliver flere og flere. VI har dog paa nuvaerende tidspunkt faaet solgt de 20 hundehvalpe som var et livligt indslag i hverdagen. Nu maa vi noejes med vores 15 faar, koer, kaniner, hunde, geder og hvad ellers vi efterhaanden har faaet samlet på vores ydmyge husmandssted.
De fleste af vores mindre projekter er ved at vaere faerdige og skal helst afsluttes inden turen sydpaa. Vi har faaet vores stald op at koere og faaet koebt nok foder mv til Juni saa vi i ro og mag kan overlade arbejdet til vores folk.
Til slut vil jeg ønske allesammen en rigtig god sommer.
Fodbold hilsner
Henrik
Jeg håber, at I allesammen har det godt og nyder sommeren i Danmark eller hvor end I bor.
Her er det snart sommerferietid og som I kan forstå går turen til VM i Sydafrika. Vi er en lille gruppe paa 4 som tager over Malawi, Mozambique foer vi ender op i Johannesburg til den forste kamp mod Holland. Paa vejen skal besoege nogle kammerater som er bosat i Malawi og hvilket goer en godt stop efter smaa 12 timers koersel.
Stine og Jeg tager efter VM over Botswana og Zambia, hvor vi efter lang tids venten kan holde vores bryllupsrejse ved Victoria Falls mellem Zambia og Zimbabwe. Saa kan det vaere at vi kan naa at sige hej til evigt charmerene Mugabe.
Vi er saa smaat ved at goere alt parat til denne lange "road trip", men vores program i Njombe er netop gaaet igang med anden fase som er Farmer Field Schools i landsbyerne hvor medemmerne bor. Vi har rigeligt at se til for alt skal klappe inden og imens vi er paa ferie.
Vi er netop sluttet de sidste forberedelser til et planlaegnings seminar som ogsaa har til formaal at implementere HIV/Aids undervisning og formidling til traening af de 3000 boender. Vi skal vaere samlet 40 af vores traenere, ADDA og NADO ansatte for at planlaegge en rigtig god start paa skolerne.
Ellers har vi det godt i Njombe og der er fuld tryk paa hus og aktiviteter. Dyrene har det godt og bliver flere og flere. VI har dog paa nuvaerende tidspunkt faaet solgt de 20 hundehvalpe som var et livligt indslag i hverdagen. Nu maa vi noejes med vores 15 faar, koer, kaniner, hunde, geder og hvad ellers vi efterhaanden har faaet samlet på vores ydmyge husmandssted.
De fleste af vores mindre projekter er ved at vaere faerdige og skal helst afsluttes inden turen sydpaa. Vi har faaet vores stald op at koere og faaet koebt nok foder mv til Juni saa vi i ro og mag kan overlade arbejdet til vores folk.
Til slut vil jeg ønske allesammen en rigtig god sommer.
Fodbold hilsner
Henrik
fredag den 30. april 2010
Nyt fra Tanzanaia
Kære alle,
Det er efterhaanden langt tid siden vi har opdateret jer. Sidste gang var omkring vores tur til Vietnam.
Vi har nu været tilbage i Njombe i over fire måned og vi har åbentbart haft travlt for tiden er fløjet afsted. Både vores ADDA projekt og vores egne små projekter går godt og hurtigt derudad. Vores træning af vores NADO-trænere forventes afsluttet i midten af april. Det har gaaet over al forventning og vores deltagere har taget virkeligt godt i mod projektet. Nu kan folk - ikke kun vores deltagere, men ogsaa de lokale myndigheder har fået øjnene op for dette fantastiske projekt som direkte går hånd i hånd med regeringens målsætning om landbrug som første priotet
Generelt set er der god opmærksomhed omkring hele projektet og vi har været i to af de store aviser indtil nu. Og vi forventer at naar resultaterne foerst kommer vil alles øjne rettes mod vores aktiviteter. Det bliver spaendende at foelge.
Det er hovedsagligt projektet som har taget tiden de sidste maaneder, men selv vores lille farm oplever forbedring og nye tiltag. Vi har udbygget vores bestand af dyr til 3 køer, 11 faar, 7 geder, 2 kaniner, 23 hunde (inkl. 21 hundehvalpe), et utal af fjerkræ som perlehoens, hoens og aender. Vi kommer nok ikke til at faa færre i fremtiden hvor vi nok nærmere maa udvide vores jord til vores hjord.
Efter vores tur til Vietnam har vi haft travlt og hvor selvfoelgelig december (som derhjemme) er en travl maaned. Vi havde en skandinavisk juleaften med nogle svenskere og ikke saa skandinaviske hollaendere/alaskaianere. Derudover afholdt vi en stor nytaarsaften, og begge arrangementer var meget vellykkede med masser af mennesker, god mad og en enkelt oel eller to. Stines foedselsdag blev afholdt i starten af februar og efter denne var vi ogsaa godt traette af mennesker og store fester. Naeste gang skal jeg ihvertfald ikke lave mad og have travlt hele dagen!!!
I loebet af de foerste maaneder af 2010 kom vi paa et par ture uden for Njombe. Det har ikke vaeret meget vi har vaeret vaek da projektet har fyldt saa meget. Men vi fik arrangeret en tur til Iringa hvor vi overnattede i Kisolanza som er en stor farm halvejs mellem Njombe og Iringa. Det er et skoent sted hvor man kan slappe helt af i din egen hytte, og nyde en fantastisk middag i gamle ruiner som faktisk er blevet renoveret fantastisk og skaber en unik stemning. Historien gaar paa at det er den tidligere chauffoerens hus som han fik 13 boern i. Om det skal vaere sandt eller bare en god historie ved vi ikke.
Hanne har nu vaeret her i tre ugers tid og faaet set det nye hus. Vi har har vaeret i gang stortset hver eneste dag med arrangementer som en fantastisk tur til Ruaha National Park og flere rigtig gode ture til mine kollegaer paa landet, hvor vi har grillet. Vores store afslutnings-fest for vores traenere med ADDA og NADO var en stor oplevelse med dans og sang. Vores deltagere havde virkeligt fyret op under salen og bleve ved til den lyse morgen. Vi tog hjem lidt tidligere. Men vi fik et godt indblik i Tanzaniansk fest kultur paa naermeste haand.
Til slut vil jeg oenske jer alle et godt foraar - nu hvor efteraaret og vinteren naermer sig. Vi tager paa road trip i Juni mod Sydafrika og stoetter op om Danmark som bekendt skal spille ved Verdensmesterskaberne som for foerste gang bliver afholdt i Afrika. Det bliver en kaempe oplevelse.
De bedste hilsner
Henrik
Det er efterhaanden langt tid siden vi har opdateret jer. Sidste gang var omkring vores tur til Vietnam.
Vi har nu været tilbage i Njombe i over fire måned og vi har åbentbart haft travlt for tiden er fløjet afsted. Både vores ADDA projekt og vores egne små projekter går godt og hurtigt derudad. Vores træning af vores NADO-trænere forventes afsluttet i midten af april. Det har gaaet over al forventning og vores deltagere har taget virkeligt godt i mod projektet. Nu kan folk - ikke kun vores deltagere, men ogsaa de lokale myndigheder har fået øjnene op for dette fantastiske projekt som direkte går hånd i hånd med regeringens målsætning om landbrug som første priotet
Generelt set er der god opmærksomhed omkring hele projektet og vi har været i to af de store aviser indtil nu. Og vi forventer at naar resultaterne foerst kommer vil alles øjne rettes mod vores aktiviteter. Det bliver spaendende at foelge.
Det er hovedsagligt projektet som har taget tiden de sidste maaneder, men selv vores lille farm oplever forbedring og nye tiltag. Vi har udbygget vores bestand af dyr til 3 køer, 11 faar, 7 geder, 2 kaniner, 23 hunde (inkl. 21 hundehvalpe), et utal af fjerkræ som perlehoens, hoens og aender. Vi kommer nok ikke til at faa færre i fremtiden hvor vi nok nærmere maa udvide vores jord til vores hjord.
Efter vores tur til Vietnam har vi haft travlt og hvor selvfoelgelig december (som derhjemme) er en travl maaned. Vi havde en skandinavisk juleaften med nogle svenskere og ikke saa skandinaviske hollaendere/alaskaianere. Derudover afholdt vi en stor nytaarsaften, og begge arrangementer var meget vellykkede med masser af mennesker, god mad og en enkelt oel eller to. Stines foedselsdag blev afholdt i starten af februar og efter denne var vi ogsaa godt traette af mennesker og store fester. Naeste gang skal jeg ihvertfald ikke lave mad og have travlt hele dagen!!!
I loebet af de foerste maaneder af 2010 kom vi paa et par ture uden for Njombe. Det har ikke vaeret meget vi har vaeret vaek da projektet har fyldt saa meget. Men vi fik arrangeret en tur til Iringa hvor vi overnattede i Kisolanza som er en stor farm halvejs mellem Njombe og Iringa. Det er et skoent sted hvor man kan slappe helt af i din egen hytte, og nyde en fantastisk middag i gamle ruiner som faktisk er blevet renoveret fantastisk og skaber en unik stemning. Historien gaar paa at det er den tidligere chauffoerens hus som han fik 13 boern i. Om det skal vaere sandt eller bare en god historie ved vi ikke.
Hanne har nu vaeret her i tre ugers tid og faaet set det nye hus. Vi har har vaeret i gang stortset hver eneste dag med arrangementer som en fantastisk tur til Ruaha National Park og flere rigtig gode ture til mine kollegaer paa landet, hvor vi har grillet. Vores store afslutnings-fest for vores traenere med ADDA og NADO var en stor oplevelse med dans og sang. Vores deltagere havde virkeligt fyret op under salen og bleve ved til den lyse morgen. Vi tog hjem lidt tidligere. Men vi fik et godt indblik i Tanzaniansk fest kultur paa naermeste haand.
Til slut vil jeg oenske jer alle et godt foraar - nu hvor efteraaret og vinteren naermer sig. Vi tager paa road trip i Juni mod Sydafrika og stoetter op om Danmark som bekendt skal spille ved Verdensmesterskaberne som for foerste gang bliver afholdt i Afrika. Det bliver en kaempe oplevelse.
De bedste hilsner
Henrik
mandag den 28. december 2009
“Mountain Chicken” og “Sea Fish” – Turen gaar til Vietnam! - Fra November
Vores lille ADDA delegation bestaaende af John Wihallah fra NADO, Stine og mig selv (Henrik), startede i Dar es Salaam lørdag den 31. Oktober. Vi var paa vej til Julius Nyerere lufthavnen med vores normalle taxi chauffoer, Hamadi, som fortalte en historie om en tysker som i loebet af en uge var fraroevet alt bortset fra hans pas og flybillet. I loebet af en uge havde han vaeret ude for bil ulykke, glemt sin taske i en taxi, og den sidste dag i Dar taget paa et hotel med swimming pool for at slappe lidt af foer afrejsen, da han pludselig ikke kunne finde sine ejendele som laa ved poolen og havde kun de badebukser han havde paa. Hotellet soergede i det mindste for at han blev paaklaedt og betalte hans taxi saa han kunne komme tilbage efter sit pas og billetter inden han skulle afsted. Sikke et minde fra Tanzania!
Vores tur har indtil videre ikke vaeret uheldig, men moedet med en anden kultur og endda have en Tanzanianer med til Vietnam har givet os nogle sjove og rigtig spaendende oplevelser. Fra Julius Nyerere lufthavnen tog vi videre til Addis Ababa i Ethiopien, hvor vi havde en forsinket mellemlanding inden vi over natten fløj til Bangkok i Thailand. I lufthavnen havde vi mulighed for at snuse til at de vestlige fornoejelser som ikke er saa let tilgaengelige i Tanzania. John fik sit foerste burger maaltid paa Burger King. Dette var ikke det eneste nye mad bekendtskab som John og vi andre skulle stifte bekendtskab med de kommende ti dage. Efter et par timers aflapning kunne vi saa stige paa flyet til Hanoi i Vietnam.
Vi blev moedt af ADDA chauffoeren Toung som uden nogen problemer kunne spotte os, da John nok var den eneste Afrikaner i lufthavnen og maaske den eneste i hele nord Vietnam. Paa grund af Dronning Magretes besoeg var der masser af danske forretningsfolk og andre med tilknytning til det kongelige besoeg som ogsaa inkluderede kronprinse-parret. I denne omgang kom vi ikke til middag med de royale, men det gjorde ADDAs formand Søren som vi moedte senere i Dien Bien.
Den anden dag blev vi koert cirka en times koersel fra Hanoi til en landbrugsskole som staar for ADDAs traening af traenere i Vietnam. Vi fik lejlighed til at moede Hung som skal med til Tanzania samt at faa informationer og stille relevante spoergsmaal angaaende opstarten af projektet i Njombe. Vi fandt hurtigt ud af – og kunne se – at Vietnamesere er hurtige og effektive. Vi kom nogenlunde hurtigt gennem moedet og ekskursionen til deres traenings- og forsoegs skole og kunne hurtigt laere mere omkring deres gaestfrihed. VI ankom til vores foerste besoeg paa en lokal restaurant, hvor vi ogsaa skulle have en hurtig indlaering af skik og brug i Vietnam. Efter en stoerre invadering af sticky rice, suppe, og koed af forskellig art kom ”medicinen” på bordet. Vietnamesiere har et noget forhutlet forhold til alkohol set udfra en Tanzanianers og endda en danskers synspunkt. De smaa gibbernappere kom vaeltende i uanede maengder for hvergang en af de ovennaevnte retter kom paa bordet eller naar vores værter skulle vise hvor velkomne vi var. For en afholdsmand som John Wihallah var de foerste drinks, lige som os andre, svaere at faa presset ned, men efterhaanden blev det lettere og lettere og set i lyset af at vi egentligt ikke rigtigt vidste hvor mange og hvor staerk ”medicinen” var. John begyndt langsomt at faa smag for skaaleriet og med en lille pind i oeret og feststemte vietnamesere, danskere og en enkelt tanzanianer kunne vi ligesaa godt have forsat. I stedet for fik en lille rundtur i restaurantens hjemmebryggeri, hvor isaer John fik sig noget af et chok da han saa forskellige firben og andre krybdyr lagret i flaskerne som vi netop havde siddet og drukket af. Vietnameserne havde et ordsprog som vi senere ogsaa blev stiftet bekendskab med i de nordlige provinser: GOOD FOR MEN - MAKE WOMAN HAPPY!
Til gengaeld fik vi en god to-dags koeretur via Song La til Dien Bien. I Song La fik vi mulighed at hilse paa den lokale bonde-organisations-representant som ogsaa skulle byde os velkommen paa den Vietnamesiske facon. Denne gang var vi forberedt og han stak af efter John skaalede i den ottende flaske banan-vin.
Turen nordpaa var praeget af smalle bjerg veje som snoede sig forbi smaa landsbyer med med mindre landbrug. Vi stoppede til frokost i en Thai landsby som udgoer de etniske minoriteter i den nordlige del af Vietnam . Her finder man "black", "white" og mange andre grupper af "Thai" som i sin tid, underligt nok, ikke kom fra Thailand men fra den sydlige del af Kina som de var blevet udstoedt af.
Videre paa vores tur kom vi forbi et lille "supermarked" hvor man selvfoelgelig kunne faa kobra slanger lagret i den famoese vin. Efter vi havde proevet deres skoenne lokale yogurt og honning fra bjergene, samt den obligatoriske groenne the gik turen videre til Dien Bien.
Dien Bien er en af de historiske vigtigste byer i den nordlige del af Vietnam. Paa vejen op nordpaa finder man et utal af statuer fra krigen mod Frankrig som led store nederlag til det kommunistiske nord Vietnam. Det var lige foer tiden med USA som tog over i det pro-vestlige sydlige del af landet. Det var i denne periode Ho Chi Mihn blev beroemt, men han doede kort foer Amerikanerne trak sig ud og den nordlige del overtog hele Vietnam og blev kommunistisk. Lidt underligt da han havde vaeret revolutionaer i naesten hele sit liv med afstikkere til Frankrig og Kina, men han skulle ikke opleve den dag som han havde brugt hele sit liv paa at naa.
Dien Bien var der hvor Franskmaendende faldt afgoerende og hvor de overgav sig. Byen har stadig de gamle forsvarsvaerk og egentligt vil jeg skyde paa det ligner sig selv. Den er forholdsvis stor, men ikke mange turister, og de omkransende marker er fertile og groenne. Efter sigende er det et resultat af alle de faldende soldater som den dag i dag goeder markerne og Dien Bien et produktivt landbrugsomraade. Lad os haabe det kun er Vietnamesisk sort humor, men maden smagte nu godt!.
I omraadet fik vi mulighed for at besoege ADDA projekterne og de grupper som er formet af boender af de etniske Thai minoriteter. Det var meget spaendende at se hvordan vores projekt helst skal se ud om nogle aar og hvilke krav der skal stilles til vores Tanzanianske traenere. Vi fik set nogle undervisnings situationer, mark forsoeg, samt gruppernes egne initativer saasom svine-, kyllinge-, og gronetsagsproduktion.
Ud over det faglige skulle selvfoelgelig i gennem de normale ritualer som vi havde stiftet bekendskab med i Hanoi. Det var ikke hverdag at en sort tanzanianer kom forbi de vaevre smaa thai-folk og da musikken spillede skulle alle damerne da ogsaa danse med John. I takt med risvinen blev konsumeret i rigelige maengder kom der flere sjove billeder og smaa film klip med John blive fodret med mad og vin. Dette scenarie stod paa i fire stive dage, morgen, middag og aften. Det mest pudsige var at om dagen kunne vi pludselig vaere til en - udefra set - spontant kreeret fest hvor de paa et oejeblik kunne sidde og deltage i deres undervisning som om ingen ting var haendt. Og der stod vi med risvin og forbavset mine.
Det var nu ikke kun ris vinen som fik John kigge nervoest. Vietnamere er kendt for at spise alt - og John havde hoert alle rygterne om hund, slange og alt muligt som ikke kunne taenkes at blive spist af en Tanzaniansk bonde. Vi blev hurtigt enige om ikke at spoerge for meget ind til det, da vi hver gang blev "spist af med" underlige udtryk som "seafish" og "mountain chicken", hvilket fik sjove forestillinger til at forme sig. Det eneste jeg med sikkerhed kan sige jeg spiste som var af special karakter var et naesten udruget andeaeg som var kogt og fortaerret med friske krydderurter og soyasovs. Det smagte meget godt, men saadan oplevelser har det med ulme i munden paa en sjov maade pga vi ikke spiser saadan i vores kultur.
Vi afsluttede vores fantastiske Vietnam tur i Halong Bay som er det syvende vidunder i verden. Selvom der er for mange turister var det paa alle maader en stor oplevelse for os og isaer John som sjaeldent har oplevet noget ligende og syntes at virkeligt at nyde denne lille adspredelse.
Det blev en overnatning paa vandet og naeste to hele dage til at opleve de speciele huler hvor krigshelte og oproerer har opereret fra siden tidernes morgen. Vi fik koebt friske sjove krebse dyr som vi spiste paa baaden og som havde en skal som de drage unger som halong bay efter sigende skulle vaere boernehave for.
De to ferie dage blev afsluttet med shopping i Hanoi, hvor man jo kan faa alt hvad som er muligt i denne verden. Efter en halv dags power shopping tog vi flyet til Bangkok hvor vores fly var forsinket og vi blev noed til at overnatte og det samme var tilfaeldet i Addis hvor vi kom for sent pga vores forsinkelse i Bangkok.
Vi ankom til Dar et par dage forsinket med tre Vietnamesiske traenere som skal hjealpe projektet i gang. De to er paa nuvaerende tidspunkt vendt tilbage til Vietnam og Hung er den eneste som trofast kaemper videre med vores arbejdsplan som hele tiden ser bedre og bedre ud.
Vi er efterhaanden naaet fjorten dage ind i projektet og kun med en lille juleferie er vi i fuld gang igen til april. Det er skoent at se at boenderne virkelig nyder udfordringen og kan se en mening med det hele. Vi haaber alle at projektet bliver en succes, men det maa tiden jo vise!
Tak for nu - og paa genhoer!
Henrik
Vores tur har indtil videre ikke vaeret uheldig, men moedet med en anden kultur og endda have en Tanzanianer med til Vietnam har givet os nogle sjove og rigtig spaendende oplevelser. Fra Julius Nyerere lufthavnen tog vi videre til Addis Ababa i Ethiopien, hvor vi havde en forsinket mellemlanding inden vi over natten fløj til Bangkok i Thailand. I lufthavnen havde vi mulighed for at snuse til at de vestlige fornoejelser som ikke er saa let tilgaengelige i Tanzania. John fik sit foerste burger maaltid paa Burger King. Dette var ikke det eneste nye mad bekendtskab som John og vi andre skulle stifte bekendtskab med de kommende ti dage. Efter et par timers aflapning kunne vi saa stige paa flyet til Hanoi i Vietnam.
Vi blev moedt af ADDA chauffoeren Toung som uden nogen problemer kunne spotte os, da John nok var den eneste Afrikaner i lufthavnen og maaske den eneste i hele nord Vietnam. Paa grund af Dronning Magretes besoeg var der masser af danske forretningsfolk og andre med tilknytning til det kongelige besoeg som ogsaa inkluderede kronprinse-parret. I denne omgang kom vi ikke til middag med de royale, men det gjorde ADDAs formand Søren som vi moedte senere i Dien Bien.
Den anden dag blev vi koert cirka en times koersel fra Hanoi til en landbrugsskole som staar for ADDAs traening af traenere i Vietnam. Vi fik lejlighed til at moede Hung som skal med til Tanzania samt at faa informationer og stille relevante spoergsmaal angaaende opstarten af projektet i Njombe. Vi fandt hurtigt ud af – og kunne se – at Vietnamesere er hurtige og effektive. Vi kom nogenlunde hurtigt gennem moedet og ekskursionen til deres traenings- og forsoegs skole og kunne hurtigt laere mere omkring deres gaestfrihed. VI ankom til vores foerste besoeg paa en lokal restaurant, hvor vi ogsaa skulle have en hurtig indlaering af skik og brug i Vietnam. Efter en stoerre invadering af sticky rice, suppe, og koed af forskellig art kom ”medicinen” på bordet. Vietnamesiere har et noget forhutlet forhold til alkohol set udfra en Tanzanianers og endda en danskers synspunkt. De smaa gibbernappere kom vaeltende i uanede maengder for hvergang en af de ovennaevnte retter kom paa bordet eller naar vores værter skulle vise hvor velkomne vi var. For en afholdsmand som John Wihallah var de foerste drinks, lige som os andre, svaere at faa presset ned, men efterhaanden blev det lettere og lettere og set i lyset af at vi egentligt ikke rigtigt vidste hvor mange og hvor staerk ”medicinen” var. John begyndt langsomt at faa smag for skaaleriet og med en lille pind i oeret og feststemte vietnamesere, danskere og en enkelt tanzanianer kunne vi ligesaa godt have forsat. I stedet for fik en lille rundtur i restaurantens hjemmebryggeri, hvor isaer John fik sig noget af et chok da han saa forskellige firben og andre krybdyr lagret i flaskerne som vi netop havde siddet og drukket af. Vietnameserne havde et ordsprog som vi senere ogsaa blev stiftet bekendskab med i de nordlige provinser: GOOD FOR MEN - MAKE WOMAN HAPPY!
Til gengaeld fik vi en god to-dags koeretur via Song La til Dien Bien. I Song La fik vi mulighed at hilse paa den lokale bonde-organisations-representant som ogsaa skulle byde os velkommen paa den Vietnamesiske facon. Denne gang var vi forberedt og han stak af efter John skaalede i den ottende flaske banan-vin.
Turen nordpaa var praeget af smalle bjerg veje som snoede sig forbi smaa landsbyer med med mindre landbrug. Vi stoppede til frokost i en Thai landsby som udgoer de etniske minoriteter i den nordlige del af Vietnam . Her finder man "black", "white" og mange andre grupper af "Thai" som i sin tid, underligt nok, ikke kom fra Thailand men fra den sydlige del af Kina som de var blevet udstoedt af.
Videre paa vores tur kom vi forbi et lille "supermarked" hvor man selvfoelgelig kunne faa kobra slanger lagret i den famoese vin. Efter vi havde proevet deres skoenne lokale yogurt og honning fra bjergene, samt den obligatoriske groenne the gik turen videre til Dien Bien.
Dien Bien er en af de historiske vigtigste byer i den nordlige del af Vietnam. Paa vejen op nordpaa finder man et utal af statuer fra krigen mod Frankrig som led store nederlag til det kommunistiske nord Vietnam. Det var lige foer tiden med USA som tog over i det pro-vestlige sydlige del af landet. Det var i denne periode Ho Chi Mihn blev beroemt, men han doede kort foer Amerikanerne trak sig ud og den nordlige del overtog hele Vietnam og blev kommunistisk. Lidt underligt da han havde vaeret revolutionaer i naesten hele sit liv med afstikkere til Frankrig og Kina, men han skulle ikke opleve den dag som han havde brugt hele sit liv paa at naa.
Dien Bien var der hvor Franskmaendende faldt afgoerende og hvor de overgav sig. Byen har stadig de gamle forsvarsvaerk og egentligt vil jeg skyde paa det ligner sig selv. Den er forholdsvis stor, men ikke mange turister, og de omkransende marker er fertile og groenne. Efter sigende er det et resultat af alle de faldende soldater som den dag i dag goeder markerne og Dien Bien et produktivt landbrugsomraade. Lad os haabe det kun er Vietnamesisk sort humor, men maden smagte nu godt!.
I omraadet fik vi mulighed for at besoege ADDA projekterne og de grupper som er formet af boender af de etniske Thai minoriteter. Det var meget spaendende at se hvordan vores projekt helst skal se ud om nogle aar og hvilke krav der skal stilles til vores Tanzanianske traenere. Vi fik set nogle undervisnings situationer, mark forsoeg, samt gruppernes egne initativer saasom svine-, kyllinge-, og gronetsagsproduktion.
Ud over det faglige skulle selvfoelgelig i gennem de normale ritualer som vi havde stiftet bekendskab med i Hanoi. Det var ikke hverdag at en sort tanzanianer kom forbi de vaevre smaa thai-folk og da musikken spillede skulle alle damerne da ogsaa danse med John. I takt med risvinen blev konsumeret i rigelige maengder kom der flere sjove billeder og smaa film klip med John blive fodret med mad og vin. Dette scenarie stod paa i fire stive dage, morgen, middag og aften. Det mest pudsige var at om dagen kunne vi pludselig vaere til en - udefra set - spontant kreeret fest hvor de paa et oejeblik kunne sidde og deltage i deres undervisning som om ingen ting var haendt. Og der stod vi med risvin og forbavset mine.
Det var nu ikke kun ris vinen som fik John kigge nervoest. Vietnamere er kendt for at spise alt - og John havde hoert alle rygterne om hund, slange og alt muligt som ikke kunne taenkes at blive spist af en Tanzaniansk bonde. Vi blev hurtigt enige om ikke at spoerge for meget ind til det, da vi hver gang blev "spist af med" underlige udtryk som "seafish" og "mountain chicken", hvilket fik sjove forestillinger til at forme sig. Det eneste jeg med sikkerhed kan sige jeg spiste som var af special karakter var et naesten udruget andeaeg som var kogt og fortaerret med friske krydderurter og soyasovs. Det smagte meget godt, men saadan oplevelser har det med ulme i munden paa en sjov maade pga vi ikke spiser saadan i vores kultur.
Vi afsluttede vores fantastiske Vietnam tur i Halong Bay som er det syvende vidunder i verden. Selvom der er for mange turister var det paa alle maader en stor oplevelse for os og isaer John som sjaeldent har oplevet noget ligende og syntes at virkeligt at nyde denne lille adspredelse.
Det blev en overnatning paa vandet og naeste to hele dage til at opleve de speciele huler hvor krigshelte og oproerer har opereret fra siden tidernes morgen. Vi fik koebt friske sjove krebse dyr som vi spiste paa baaden og som havde en skal som de drage unger som halong bay efter sigende skulle vaere boernehave for.
De to ferie dage blev afsluttet med shopping i Hanoi, hvor man jo kan faa alt hvad som er muligt i denne verden. Efter en halv dags power shopping tog vi flyet til Bangkok hvor vores fly var forsinket og vi blev noed til at overnatte og det samme var tilfaeldet i Addis hvor vi kom for sent pga vores forsinkelse i Bangkok.
Vi ankom til Dar et par dage forsinket med tre Vietnamesiske traenere som skal hjealpe projektet i gang. De to er paa nuvaerende tidspunkt vendt tilbage til Vietnam og Hung er den eneste som trofast kaemper videre med vores arbejdsplan som hele tiden ser bedre og bedre ud.
Vi er efterhaanden naaet fjorten dage ind i projektet og kun med en lille juleferie er vi i fuld gang igen til april. Det er skoent at se at boenderne virkelig nyder udfordringen og kan se en mening med det hele. Vi haaber alle at projektet bliver en succes, men det maa tiden jo vise!
Tak for nu - og paa genhoer!
Henrik
onsdag den 23. december 2009
God Jul og godt Nytaar!
Kaere Alle,
det er ikke alle vi har mail addresser paa, saa jeg haaber at dem som ikke har modtaget min lille hilsen vil have muligheden for at faa en hilsen her paa bloggen.
I Njombe er der ikke ligefrem jule-stemning, men folk vader rundt som saedvanligt og musikken spiller ud over gaden som man gaar forbi. Den 25. December er den store dag i Tanzania og det er vel kun os andre udlaendinge som fastholder den 24 December.
Vi bliver en lille gruppe fra Holland, Alaska, Sverige, Indien, Ethiopien, Vietnam og selvfoelgelig Danmark. Ikke traditionelt nordeuropaesk, men vi holder et samskudsgilde bestaaende af svenske sild og kjoettbollar, samt Stines and og hjemmelavet flaesk. Saa lidt jul faar vi dag.
Naeste tid er ogsaa arrangeret og vi holde boxing day hos Brahm og Marie og jeg tror vi bliver en kaempe flok hvide elefanter. Nytaar skal holde hos os med en ikke saa ubetydelig flok mennesker.
Det var lidt om os og vores program i Njombe foer vi springer ind i det nye aar og har faaet julen overstaaet. Det nye aar bringer mange spaendende ting og sager, men det vil jeg komme ind paa i Januar naar roen har saenket sig over tegnedrengen.
Hilsner om en glaedelig jul og et rigtigt godt nytaar
Henrik og Stine
det er ikke alle vi har mail addresser paa, saa jeg haaber at dem som ikke har modtaget min lille hilsen vil have muligheden for at faa en hilsen her paa bloggen.
I Njombe er der ikke ligefrem jule-stemning, men folk vader rundt som saedvanligt og musikken spiller ud over gaden som man gaar forbi. Den 25. December er den store dag i Tanzania og det er vel kun os andre udlaendinge som fastholder den 24 December.
Vi bliver en lille gruppe fra Holland, Alaska, Sverige, Indien, Ethiopien, Vietnam og selvfoelgelig Danmark. Ikke traditionelt nordeuropaesk, men vi holder et samskudsgilde bestaaende af svenske sild og kjoettbollar, samt Stines and og hjemmelavet flaesk. Saa lidt jul faar vi dag.
Naeste tid er ogsaa arrangeret og vi holde boxing day hos Brahm og Marie og jeg tror vi bliver en kaempe flok hvide elefanter. Nytaar skal holde hos os med en ikke saa ubetydelig flok mennesker.
Det var lidt om os og vores program i Njombe foer vi springer ind i det nye aar og har faaet julen overstaaet. Det nye aar bringer mange spaendende ting og sager, men det vil jeg komme ind paa i Januar naar roen har saenket sig over tegnedrengen.
Hilsner om en glaedelig jul og et rigtigt godt nytaar
Henrik og Stine
Abonner på:
Kommentarer (Atom)