FIVE AFRICAN SURGEONS
Five African surgeons are discussing who makes the best patient to operate on.
The first, Kenyan surgeon says, “I like to see accountants on my operating table, because when you open them up, everything inside is numbered.”
The second, Ugandan responds, “Yeah, but you should try electricians ! Everything inside is numbered.”
The third, Rwandan says, “No, I really think librarians are the best, everything inside them is in alphabetical order.”
The fourth, Congolese chimes in,”You know, I like construction workers….those guys always understand when you have a few parts left over.”
But the fifth a Tanzanian surgeon shuts them all up when he says, “ You are all wrong!! Politicians are the easiest to operate. There's no guts, no heart, no brains and no spine, and the head and ass are interchangeable.”
The truth about Chocolate
Chocolate is extracted from the beans of the cocoa plant Beans are a vegetableSugar is extracted from sugar beatThe Sugar beat is a vegetableTherefore chocolate is a vegetableLet´s spin the theory further:Chocolate bars contain milkTherefore chocolate barsare healthy!!!Raisins, cherries, orange peels and strawberries are in chocolateThey belong to the fruit family, so eat as much as you likeChocolate is good for stressJust think :"STRESSED“ read backwards means:"DESSERTS"Send this to 4 women and lose 2 pounds.Send this to all the chocolate lovers that you knowand lose 5 poundsIf you delete this mail, you´ll put on 10 pounds right awayThat´s why I´m forwarding this mailI don´t want to take the risk!
Little Zachary, a Jewish kid, was doing very badly in math.His parents had tried everything: tutors, mentors, flash cards, speciallearning centers, in short, everything they could think of to help hismath! Finally, in a last ditch effort, they took Zachary down and enrolledhim in the local Catholic school. After the first day, little Zachary came home with a very serious look onhis face. He didn't even kiss his mother hello. Instead, he went straight to his roomand started studying. Books and papers were spread out all over the roomand little Zachary was hard at work. His mother was amazed. She called him down to dinner, to her shock, theminute he was done, he marched back to his room without a word, and in notime, he was back hitting the books as hard as before. This went on for some time, day after day while the mother tried tounderstand what made all the difference. Finally, little Zachary brought home his report card. He quietly laid it on the table, went up to his room, and hit the books. With great trepidation, his Mom looked at it and to her great surprise,little Zachary got an "A" in math. She could no longer hold her curiosity.She went to his room and said: "Son, what was it? Was it the nuns?" Little Zachary looked at her and shook his head, no. Well, then," she replied, "Was it the books, the discipline, the structure,the uniforms? WHAT was it?" Little Zachary looked at her and said, "Well, on the first day of school,when I saw that guy nailed to the plus sign, I knew they weren't PLAYINGaround."
Four friends, who hadn't seen each other in 30 years, reunited at a party. After several drinks, one of the men had to use the rest room.Those who remained talked about their kids. The first guy said, "My son is my pride and joy. He started working at a successful company at the bottom of the barrel. He studied Economics and Business Administration and soon began to climb the corporate ladder and now he's the president of the company. He became so rich that he gave his best friend a top of the line Mercedes for his birthday."The second guy said, "Darn, that's terrific! My son is also my pride and joy. He started working for a big airline, then went to flight school to become a pilot. Eventually he became a partner in the company, where he owns the majority of its assets. He's so rich that he gave his best friend a brand new jet for his birthday." The third man said: "Well, that's terrific! My son studied in the best universities and became an engineer. Then he started his own construction company and is now a multimillionaire. He also gave away something very nice and expensive to his best friend for his birthday: A 30,000 square foot mansion."The three friends congratulated each other just as the fourth returned from the restroom and asked: "What are all the congratulations for?" One of the three said: "We were talking about the pride we feel for the successes of our sons. ..What about your son?" The fourth man replied: "My son is gay and makes a living dancing as a stripper at a nightclub." The three friends said: "What a shame...what a disappointment." The fourth man replied: "No, I'm not ashamed. He's my son and I love him. And he hasn't done too bad either. His birthday was two weeks ago, and he received a beautiful 30,000 square foot mansion, a brand new jet and a top of the line Mercedes from his three boyfriends."
Om mig
- Henrik Strøh
- Fra september 2009 har jeg vaeret ansat af Agricultural Development Denmark Asia (ADDA) som Project Coordinator i Njombe. Jeg er uddannet fra Landbohoejskolen (LIFE, KVL) i Koebenhavn, hvor jeg har en BA i Animal Science og MSc i Agricultural Development med fokus på Microfinance.
søndag den 29. marts 2009
onsdag den 25. marts 2009
Mod nye tider
Kaere allesammen,
Det er efterhaanden lang tid siden jeg har skrevet paa vores blog. Den seneste tid har vi vaeret paa Preperation Course og Aarsmoede med MS i Arusha. Det har taget over en maaned og ikke mindst senest her i marts var vi i Dar til Thematic Team moede.
Vi har vores hyr med det nye hus som tager laengere tid end forventet - hvorfor bliver man overasket hver gang!!! Som naevnt har alt vores rejse-aktivitet taget haardt paa os og det er skoent vaere tilbage i hverdagen i Njombe. Alt for mange aktiviteter og for megen rejseri!
Til stor sorg gik min moster bort og blev bisat i februar. Desvaerre kunne jeg ikke selv vaere personligt tilstede og mindes hende, men kunne senere hen se paa tilsendte billeder at det var en smuk ceremoni. Maa hun hvile i fred.
Efter en haesblaesende start paa det nye aar er vi tilbage i Njombe. I slutningen af januar to vi til Arusha, hvor vi var en god maaned. Vi skulle deltage i DW preparation course som giver indblik i MSs metoder mv. Det var rimeligt spaendende, men det mest interessante var nu at moede andre DWere fra andre verdensdele. Mange var selv nye som os, men der var ogsaa nogle gamle i gaarde som kunne fortaelle anekdoter og historier fra 70erne, hvilket egentligt var sjovt og til tider overaskende.
Men en maaned i Arusha paa TCDC kraever sin mand (eller kvinde). Ihvertfald faar de fleste kuller af at vaere paa dette kursus-center i for lang tid ad gangen. Og selvfoelgelig fandt vi nogle nye restauranter og underholdning, hvor vi kunne taenke paa noget andet end undervisning. Vi fik ogsaa tid til at fejre Stines foedselsdag i Tarangire National Park ikke langt fra Arusha (www.tarangire.com), og en telt-tur in Serengeti National Park. Vi fik set masser af dyr og vores foerste levende leopard som ikke var bag tremmer. (Billeder vil komme senere!)
mere intens.
Efter vores lange kursus i Arusha, hvor vi havde fyldt bilen godt op med ting til det nye hus, gik vi i staa uden for Mafinga. Det skulle vise sig at bilens diff var gaaet helt itu og blev fragtet med lastbil til Dar til reperation. Vi fik imidlertid en aeldre hilux fra MS bilpark, da reservedelene foerst kunne ventes efter en tre ugers tid. I mellemtiden, var det saa heldigt at vi skulle hente vores nye lille hundehvalp Maggie ca 50 km fra Mafinga, og vi blev inviteret til at blive de dage som vi maatte vente. Selvom turen var lang og udmattende var det et meget godt plaster paa saaret med to dage i lodge med rare bekendte.
Da vi endelig kom hjem havde altsaa en skoen lille hundehvalp som ikke er saa lille mere. Vores aender havde ligget paa aeg siden vi tog afsted og havde regnet med de var klaekket, men de havde paent ventet paa os og ni aellinger udklaekkede de foerste dage. Desvaerre tog rovfugle syv af dem og nu har vi to som vi har spaeret godt inde langt fra udenfra kommende farer. Da vi kom hjem erfarede vi at en ged som var draegtig var blevet draebt af loese hunde, hvilket var super irriterende og soergeligt. Gartneren og vores nabo havde vaeret rundt hos naboerne uden held for at kigge efter hundende. Folk ville enten ikke hjaelpe eller fortaelle hvor de kunne vaere, hvilket er meget irriterende. VI haaber stadig at faa den ansvarlige hundeejer gjort til regnskab for sine hundes handlinger.
Vores nye hus areal er saa stort at vi er begyndt at kigge efter nogle stykker kvaeg, faar, og gaes. Jeg har faaet anskaffet mig et faar, men det er meget svaert af faa fat i, da de fleste boender bruger dyrene som bank bog. Det vil sige, at i daarlige tider kan de tage et dyr og saelge det og i gode tider vokser bank bogen sig stoerre. Saa det har jeg nogle problemer med for tiden som jeg haaber at loese uden at betale overpris.
Paa vores rejser fik vi set en masse trafik uheld og denne gang var det virkeligt slemt. En bus havde kollideret med en personbil - jeg er glad for at jeg ikke saa ind i koeretoejerne for det var ikke rart fik jeg at vide. Selv i Arusha havde der vaeret et uheld med en bus som var vaeltet ud over en bro. Det er forfaerdeligt med alle disse ulykker som man ser hele tiden. Enten har folk ikke noget koerekort ellers er deres biler i saa daarlig stand at de ikke skulle bruges til koersel paa disse straekninger hvor vejene er saa daarlige. Heldigvis er DANIDA i gang med at forbedre vejnettet fra Iringa til Morogoro som er det stykke som vi mindst kan lide - meget daarligt stykke!
En af de glaedelige nyheder er at vi har fastsat en dato for mine foraeldres besoegelses dato. Det bliver i starten af maj og en maaned frem. Forhaabentligt er huset paa plads til den tid og dyrene braeger og muuer sagligt ude paa graesplaenen.
Desvaerre kan jeg ikke huske alle vores begivenheder det sidste stykke tid, men jeg er sikker paa at jeg kommer i tanke om det naar jeg laegger billederne paa nettet. Nu vil jeg tage op og spille squash og faa en sun downer i Kibena Club, mens jeg vil taenke paa hvad vi har oplevet.
Hilsen
Henrik og Stine
Det er efterhaanden lang tid siden jeg har skrevet paa vores blog. Den seneste tid har vi vaeret paa Preperation Course og Aarsmoede med MS i Arusha. Det har taget over en maaned og ikke mindst senest her i marts var vi i Dar til Thematic Team moede.
Vi har vores hyr med det nye hus som tager laengere tid end forventet - hvorfor bliver man overasket hver gang!!! Som naevnt har alt vores rejse-aktivitet taget haardt paa os og det er skoent vaere tilbage i hverdagen i Njombe. Alt for mange aktiviteter og for megen rejseri!
Til stor sorg gik min moster bort og blev bisat i februar. Desvaerre kunne jeg ikke selv vaere personligt tilstede og mindes hende, men kunne senere hen se paa tilsendte billeder at det var en smuk ceremoni. Maa hun hvile i fred.
Efter en haesblaesende start paa det nye aar er vi tilbage i Njombe. I slutningen af januar to vi til Arusha, hvor vi var en god maaned. Vi skulle deltage i DW preparation course som giver indblik i MSs metoder mv. Det var rimeligt spaendende, men det mest interessante var nu at moede andre DWere fra andre verdensdele. Mange var selv nye som os, men der var ogsaa nogle gamle i gaarde som kunne fortaelle anekdoter og historier fra 70erne, hvilket egentligt var sjovt og til tider overaskende.
Men en maaned i Arusha paa TCDC kraever sin mand (eller kvinde). Ihvertfald faar de fleste kuller af at vaere paa dette kursus-center i for lang tid ad gangen. Og selvfoelgelig fandt vi nogle nye restauranter og underholdning, hvor vi kunne taenke paa noget andet end undervisning. Vi fik ogsaa tid til at fejre Stines foedselsdag i Tarangire National Park ikke langt fra Arusha (www.tarangire.com), og en telt-tur in Serengeti National Park. Vi fik set masser af dyr og vores foerste levende leopard som ikke var bag tremmer. (Billeder vil komme senere!)
mere intens.
Efter vores lange kursus i Arusha, hvor vi havde fyldt bilen godt op med ting til det nye hus, gik vi i staa uden for Mafinga. Det skulle vise sig at bilens diff var gaaet helt itu og blev fragtet med lastbil til Dar til reperation. Vi fik imidlertid en aeldre hilux fra MS bilpark, da reservedelene foerst kunne ventes efter en tre ugers tid. I mellemtiden, var det saa heldigt at vi skulle hente vores nye lille hundehvalp Maggie ca 50 km fra Mafinga, og vi blev inviteret til at blive de dage som vi maatte vente. Selvom turen var lang og udmattende var det et meget godt plaster paa saaret med to dage i lodge med rare bekendte.
Da vi endelig kom hjem havde altsaa en skoen lille hundehvalp som ikke er saa lille mere. Vores aender havde ligget paa aeg siden vi tog afsted og havde regnet med de var klaekket, men de havde paent ventet paa os og ni aellinger udklaekkede de foerste dage. Desvaerre tog rovfugle syv af dem og nu har vi to som vi har spaeret godt inde langt fra udenfra kommende farer. Da vi kom hjem erfarede vi at en ged som var draegtig var blevet draebt af loese hunde, hvilket var super irriterende og soergeligt. Gartneren og vores nabo havde vaeret rundt hos naboerne uden held for at kigge efter hundende. Folk ville enten ikke hjaelpe eller fortaelle hvor de kunne vaere, hvilket er meget irriterende. VI haaber stadig at faa den ansvarlige hundeejer gjort til regnskab for sine hundes handlinger.
Vores nye hus areal er saa stort at vi er begyndt at kigge efter nogle stykker kvaeg, faar, og gaes. Jeg har faaet anskaffet mig et faar, men det er meget svaert af faa fat i, da de fleste boender bruger dyrene som bank bog. Det vil sige, at i daarlige tider kan de tage et dyr og saelge det og i gode tider vokser bank bogen sig stoerre. Saa det har jeg nogle problemer med for tiden som jeg haaber at loese uden at betale overpris.
Paa vores rejser fik vi set en masse trafik uheld og denne gang var det virkeligt slemt. En bus havde kollideret med en personbil - jeg er glad for at jeg ikke saa ind i koeretoejerne for det var ikke rart fik jeg at vide. Selv i Arusha havde der vaeret et uheld med en bus som var vaeltet ud over en bro. Det er forfaerdeligt med alle disse ulykker som man ser hele tiden. Enten har folk ikke noget koerekort ellers er deres biler i saa daarlig stand at de ikke skulle bruges til koersel paa disse straekninger hvor vejene er saa daarlige. Heldigvis er DANIDA i gang med at forbedre vejnettet fra Iringa til Morogoro som er det stykke som vi mindst kan lide - meget daarligt stykke!
En af de glaedelige nyheder er at vi har fastsat en dato for mine foraeldres besoegelses dato. Det bliver i starten af maj og en maaned frem. Forhaabentligt er huset paa plads til den tid og dyrene braeger og muuer sagligt ude paa graesplaenen.
Desvaerre kan jeg ikke huske alle vores begivenheder det sidste stykke tid, men jeg er sikker paa at jeg kommer i tanke om det naar jeg laegger billederne paa nettet. Nu vil jeg tage op og spille squash og faa en sun downer i Kibena Club, mens jeg vil taenke paa hvad vi har oplevet.
Hilsen
Henrik og Stine
Abonner på:
Kommentarer (Atom)