Tiden efter

Kaere Allesammen,



Nu er vi tilbage i Njombe hvor der er rigeligt at tage fat paa husligt som arbejdsmaaessigt. Mine foraeldre er taget hjem til lille Danmark og huset staar lidt menneske-tomt, men til gengaeld har vi alle faaet en paa opleveren det seneste stykke tid.



Som allerede naevnt i den sidste opdatering var vi saa uheldige at en lille dreng loeb ud foran bilen og blev lettere saaret. Den historie er et overstaaet kapitel hvor vi for et par uger siden tog hen og besoegte familien som alt i alt havde det godt. Vi fik sodavand og selvfoelgelig fik Peer (farmand) taget en masse billeder som han har lovet at sende til moren. Det endte godt - men sikke en forskraekkelse!

Ud over at mine foraeldre fik lov til at maerke de bumbede Tanzanianske landeveje (som ellers var blevet gode igen) fik vi alle muligheden for at koere med tog fra Makambako til Dar es Salaam. Vi var blevet noed til at tage toget, da moteren i Highluxen braendte sammen, hvilke resulterede i flere dage uden bil, men vi fik en spaendende tog tur til Dar. Heldigvis naaede vi ud til Igwachanya og se min arbejdsplads. Desvaerre var der meget travlt og John var paa felttur hvilke betoed at vi ikke fik kigget os saa meget omkring.



Bilen broed selvfoelgelig sammen i det jeg skulle til politiet og ordne formaliteter omkring traffik ulykken. Saa det endte med at koere fra sted til sted i taxi foerst til politi stationen, saa paa hospitalet hvor vi skulle have moren med igen paa stationen og forhoeres. Hvad som skulle tage en time eller to endte med at tage det meste af dagen - hvilket ikke er saa overaskende her i Afrika!

Uden bil i en uges tid betoed at de fleste aktiviteter skete omkring huset, hvilke var en kaempe lettelse for min far som havde siddet og trampet paa de usynlige bremser i sin side af bilen, lige siden fra ankomsten til Tanzania. Selv min mor var lykkelig over at slippe fra vejene i Tanzania. Saa det blev en god tid i huset med frokoster, middage og yatzy. Denne skoenne afslappende tid i Njombe floej afsted og vi skulle pludselig til Dar igen. Vi kunne desvaerre ikke naa nogle safari parker, da vi ikke havde noget transport. Lidt ud over det planlagte endte vi pa Zanzibar.



Vores tog tur straekte sig knap 24 timer og var ikke uden problemer, men heldigvis havde toget i det mindste sove kupeer, drinks-vogn, og spise-vogn - u-la-la. Det hele startede med at vi havde bestilt billetter hos stations-forstanderen i Makambako som ogsaa informerede os tog afgangs tiderne. Da vi ankom onsdag aften viste det sig, at billetterne var forkert bestilt og vores tog ikke kom som oplyst, af den nu forsvundne stationsforstander. Vi opgav hurtigt at proeve at finde ham, men proevede saa istedet at ordne det selv som ogsaa delvist lykkedes, da toget kom naesten 5 timer forsinket. Efter en del forhandling ved konduktoeren fik vi saa vores sove kupeer.

Efter en god nats soevn fik vi saa afproevet faciliteterne og spiste morgenmad i mens vi koerte igennem den nordlige del af Selous game reserve som er den stoerte safari park i Tanzania. Vi fik set nogle giraffer, hjorte, fugle mv, men generelt set var det lidt magert med dyrene ligesom da vi koerte igennem Mikumi (lidt nord fra Selous) paa vej til Njombe. Aaarstiden goer at det er svaert at se noget for alle graesserne og traerne. Fire timer fra Dar gik toget saa i stykker og der maatte hentes et nyt lokomotiv som kunne tage os det sidste stykke. Det blev en yderlig vente tid paa smaa fire timer - og her fik sove kupeerne vist at de var investeringe vaerd!

Mod plannen endte vi paa Zanzibar! Det lyder helt forkert, men vi havde faktisk andre planner som ikke kunne lade sig goere. Saa vi maatte tage til takke med tre dage paa den kendte ferie paradis. Selvom det var uden for saeson var det nu ikke svaert at forstille sig og opleve hvor skoent oeen er. Vi blev kun i Stone Town som er den stoerste af byerne paa Zanzibar, da tiden var knap og afslapning var vores foerste priotet.
Vi fik boet nogle skoenne steder: et hotel i byen og et ved vandet. Det foerste var super ekslusivt og servicen i top, hvor det andet var lidt slidt i kanterne med knap saa god service. Mange af hotellerne er muslimsk ejet saa alkohol bliver kun serveret paa nogle hoteller eller restauranter, men vi fik da drukket tre flasker champagne den foerste aften...
Endeligt kom vi paa "spice tour" som vi havde hoert meget om og vi fik koebt krydderier, duftet og smagte samt gaettede paa de forskellige sager i loebet af turen. Det var sjovt, men en rigtig turist aktivitet. Naeste gang staar den helt sikkert paa tur over hele oeen og paa dykning.

Derefter var turen ved at vaere faerdig for mine foraeldre som igen skulle tilbage til Danmark. Den sidste nat boede vi paa The Slipway som er et stort indkoebscenter ud mod vandet som har restauranter, indkoebs-faciliteter og selvfoelgelig et hotel. Ud over at koebe de sidste turist ting fik vi en god paa-gensyns-middag paa en laekker terrasse restaurant med udsigt over vandet. En god afslutning paa et oplevelsesrigt eventyr i Tanzania. Jeg er sikker paa, at mine foraeldre har en endnu mere spaendende version af en maaned i Tanzania - ikke mindst med alle de billeder som min far har taget.

Paa vej hjemefter fik Stine den kedelige nyhed at hendes onkel var gaaet bort, hvilket altid er en haard nyhed at faa at vide, og naar man er saa langt vaek. Vi sender begge mange kaerlige tanker til familien og haaber det vil blive en smuk og minderig bisaettelse.

Med venlig hilsen

Henrik