Draeber bier!

I dag har vaeret en special dag! Vi blev angrebet af bier uden for vores hund som resulterede i Bobby doede.
Det vaerste var at jeg slet ikke vidste at der var bier saa taet paa huset, men det maa man sige, at jeg hurtigt fandt ud af. Meffi som er den yngste af hundende havde lige faaet et bad af en af gartnerne mod kryb. Derefter skulle Bobby have et ligende bad saa de begge var spaendt fast under den skaebnesvangre bistade. Paa en eller anden maade blev disse bier voldsomme og aggressive - vi tror paa grund af den kraftige adour fra Meffi's bad.
Paa dette tidspunkt var jeg paa vej til arbejde, men havde et lille goeremaal i den anden have som var taet ved hundende. En gartner som fulgte med mig begyndte pludselig at bevaege sig meget hurtigt i den modsatte retning, da han saa at luften omkring huset var sort som en torden sky. Af samme aarsag begyndte jeg hurtigt at gaa - nok naermere smaa loebe - mod huset, da jeg kom i tanke om en historie fra vores venner i hoejlandende et stykke syd paa fra Njombev Bruce og Diana.

Han fortalte mig om Meffi's soeskende som var placeret forskellige steder i Tanzania, og nogle af dem var saagar doede - allerede i en alder af 3 aar. Men en af hendes broedre var placeret i en landsby med en peace corps ejer(amerikanske frivillige). En dag da hunden var spaendt fast var der nogle smaa knaegte som synes at det var morsomt at kyle sten efter en bi kube. Det resulterede i, at disse bier gik amok paa alt og alle. Blandt andet hunden som var bundet og en kat i huset - disse dyr blev stukket ihjel. Grufuld doed!

I min hastige flugt kom jeg i tanke om denne historie og uden at taenke (heldigvis - delvist) loeb jeg til hvor hundende var bundet. Jeg saa Meffi som den foerste og proevede at aabne laasen til halsbaandet, men hendes anstrengelser for at flygte fra bierne gjorde det umuligt at holde hende stille. Samtidig synes bierne det er sjovt med et nyt objekt - nemlig mig - saa jeg bliver stukket alle steder og bierne sidder som et taeppe paa ryggen af mig. Endelig faar jeg loesnet hele rebbet - og jeg begynder at loebe skraekslagen tilbage mod huset med alle disse bier som jeg desperat proever at slippe af med - med tanke paa at Meffi var loes til at loebe vaek, men uden Bobby!

Efter en loebetur gennem haven endte jeg et kvarter under bruseren med alt paa som resulterede i alt var vaadt. Efter et kvarters tid begynder jeg at fatte bevidsthed igen og spoerger til hundende. Meffi loeb rundt uden for og hende fik vi ind i det sikre hus, men ingen havde gjort noget for Bobby. Stine fik saa talt med gartnerne som efter et stykke tid saa tog sig sammen til at faa ham vaek - de havde set ham roere paa sig. Efter et stykke tid bevaeger jeg mig saa udenfor for at faa fat i ham og finder ham i hoensehuset helt udmattet og opsvulmet over det hele.
Med det samme tager vi ham med ind og skyller ham i koldt vand og toerrer ham. Der maa mindst havde vaeret 500 broder som sad allesteder og mest bekymrende i mund og svaelg. Det skal visse sig at blive fatalt. Vi tager ham med ind i et rum saa han slappe af og hvile sig. I mellem tiden proever jeg at kontakte dyrlaegen - og faa mig og gartnerne til hospitalet. Efter et mindre fyldestgoerende besoeg hos laegen opdager vi da vi kommer hjem at Bobby er doed. Han aandede ud med Stine og Meffi ved sin side. Hans hals var blevet saa haevet at han ikke kunne traekke vejret. Sikke en forfaerdelig maade at doe paa og frustrerende maade at bevidne det paa. Kunne man havde gjort mere og alle disse tanker. Det blev ikke bedre af at dyrlaegen kom en time efter Bobby doede (to timer senere end han havde sagt - endnu engang Afrika!) og sagde, at det kunne han da sagtens have ordnet med en indsproejtning......

Vi har aftalt at kigge efter en hundehvalp som kan erstatte Bobby som efterhaanden var 12-13 aar gammel.

Livet hernede er Afrikansk. Vores arbejdstilladelse er ikke kommet paa plads endnu og vores visum er igen udloebet - anden gang! Vi afventer stadig situationen, men det er svaert at vide hvad vi kan goere foer vi har stemplet i vores pas. Det synes, at andre mennesker gaar igennem en lettere process - og vi har ogsaa hoert at sommetider naar de lugter penge, traekker de situationen laengere ud for at kunne hoeste frugterne senere.

Noget af de possitive ting er at vi endelig har koebt en malke ged, samt marsvin og at ingen af dyrene, bortset fra Bobby, doede af bi-angrebet. Det seneste stykke tid har vaeret det laengeste vi har vaeret i et straek i Njombe og det har vaeret en dejlig oplevelse. I tiden har vi haft mulighed for at komme i dybden med hus, have og job. Det er generelt en smule uproduktivt at koere rundt til maa og faa uden at have tid til at saette sig ind i tingene. Men som omtalt i sidste indlaeg er vi i gang med et stoerre baseline survey som skal kortlaegge fjerkrae hold og behov for laane muligheder. Det koerer stille og roligt videre, kun afbrudt af moeder i NADO, bi-angreb, og paa laengere sigt regntiden.

Derudover har jeg faaet gode nyheder fra Bolivia, hvor hjemmesiden er kommet op og koere. Kig paa http://www.glucan5.com/ som er Bolivian Agaricus hjemmeside. Den er stadig under kontruktion saa det varer nok lidt endnu foer den er helt oppe og koere. Der har vaeret en del folk inde over siden og jeg er sikker paa at de kan se hvilke bidrag som de har ydet til projektet.

Tak for denne gang og paa gensyn.

Mvh Henrik