Det nye aar 2009!

Kaere allesammen!

Haaber at I alle er kommet godt ind i det nye aar og havde en rigtig god jul. Tusind tak for alle hilsnerne!

For en lille uge siden tog Hanne tilbage til Danmark efter et begivenhedsrigt, spaendende og hyggeligt besoeg. Det startede med at vi hentede hende i Dar og tog videre til Morogoro for en overnatning hos en af mine kollegaer Christoph som vi altid tager en overnatning hos paa vej til enten Dar eller Arusha.
I loebet af de foerste uger brugte vi - igen - meget tid paa min arbejdstilladelse som selvfoelgelig ikke var paa plads af forskellige aarsager - saa Hanne fik sig en god introduktion til det offentlige system paa immigrations-kontorene i Iringa. Senere har hovedkontoret taget sig af problemerne og det ser ud til at processen er i gang igen, da vi har faaet et dokument fra Dar es Salaam som bekraefter dette. I mellemtiden er immigrations kontoret i Iringa begyndt at kime os ned for at spoerge hvornaar vi kan komme at hente vores arbejdstilladelse....

I weekenden foer jule ferien tog vi paa safari i Ruaha National Park som netop ligger ved Iringa som man ogsaa koerer i gennem. Det var vores foerste safari tur i Tanzania - og Hannes foerste! Vi havde booket os ind paa en fantastisk telt lejr - www.tandalatendedcamp.com - hvor vi boede med udsigt over skoven og kunne ind i mellem se nogle dyr som giraffer, elefanter og fugle. Den sidste nat havde en stor han loeve sneget sig rundt under vores telt som laa cirka to meter oppe. I loebet af turen fik vi oplevet en stor loeve flok, impalaer, thompsons gazeller, lemurer, giraffer, zebraer, elefanter, oerne, flodheste, krokodiller, marabu storke, samt en masse fugle og krybdyr. Billederne vil blive etiketteret "safari".
Desvaerre naaede vi alle at proeve den afrikanske form for roskilde-syge som naesten fik os sat ud af spillet. Dagen hvor vi var paa safari var saa slem - isaer for mig - at blev noed til at hoppe ud af bilen midt i parken og raabe "ULRIK!!!!" og skynde mig ind igen saa loeverne ikke tog mig..
Den aften kunne vi knap spise og jeg tog malaria piller for foerste gang efter vores ankomst til Tanzania. I det store hel var det en fantastisk tur som du vil kunne se paa billederne.

Turen hjem var en smule anstrengende. Regnsaesonen foerste del var allerede sat ind da Hanne ankom og turen hjem udsatte os for voldsomme regnskyl som betoed at man knap kunne se en meter frem for sig. Dette resulterede i vaeltede traer og et som var vaeltet ned over koerebanen saa der var koe og kun dem i firehjulstraekkere kunne passere den smattede groeft og komme videre - stakkels de afrikanere som stod i regnen og huggede i traet i den silende regn!

Julen var utroligt hyggeligt og vi havde en skoen julefrokost med mine kollegaer paa kontoret i Iguachanya. Vi havde slagtet nogle kyllinger og koebt noget gedekoed i Iringa. Stine og Hanne havde staaet for maden og der blev disket op med salater og koed ad libitum. Det var en god dag hvor vi ogsaa fik nogle rare ord med paa vejen - og selv Hanne blev der sunget for. Paa vej hjemover tog vi forbi Chalowe og Itambo hvor jeg har svine- og kyllinge projekt for at besoege Lusungu og Sara, henholdsvis. Hanne fik en stor kanga i gave af Lusungu og hans familie. Vi fik set paa dyrene og set hvordan langt kyllinge staldende var kommet.
Julemaaneden havde ikke vaeret saa travlt rent arbejdsmaessigt, da alle mine kollegaer er frivillige og alle er boender som skulle forberede deres jorde foer regntiden rigtigt satte ind. Dette gjorde at vi kunne naa at se og opleve en masse, hvilket var heldigt da Hanne jo var paa besoeg.

Julen var rigtig hyggelig og regnen var med til at saette et dansk praeg over dagen! Vi havde slagtet en stor andrik som smagte fortraeffeligt. Stine og Hanne havde fremtryllet julemad i koekkenet som stortset alt sammen kom fra haven, samt vores pakke med julegodter fra Birgit og Alex gjorde undervaerker. Gave hoesten var fantastisk og aftenen forsatte til de tidlige morgen timer.

Weekenden efter juledagene blev endnu mere begivenhedsrige, da vi blev inviteret til fejre Dianas foedselsdag paa Kibena Club sammen hendes familie. Inden da var vi et hurtigt smut i Malawi for at forlaenge Stines turist visum. Det viste sig, at vaere en stoerre omgang end vi havde regnet med og vi blev sendt frem og tilbage mellem graenserne for at tale med de ansvarlige da myndighederne i Malawi ikke ville lukke Stine ind foer at vi kunne faa en godkendelse fra de tanzanianske myndigheder at hun var velkommen igen. Saadan brugte vi naesten 3 timer i selskab med graensevagter. Heldigvis havde turen vaeret fantastisk flot med det bakkede landskab fra Mbeya ned mod graensen til Malawi, og paa vej tilbage tog vi ind til Mbeya og fik en god frokost. Desvaerre var ingen af mine kollegaer tilstede saa vi kunne ikke se kafferesteriet og endnu vigtigere koebe god kaffe som generelt er besvaerlig at anskaffe.
Men vi naade tilbage til foedselsdagen om soendagen, hvor der blev serveret god mad og ikke mindst en fantastisk regnbue oerred.

Allerede tilbage i November havde jeg friet til Stine, og da de pludselig stod i Dar es Salaam og skulle bruge dokumentation for vores forhold valgte vi at blive gift paa det lokale raadhus nytaarsaften. Heldigvis naaede jeg at sikre mig godkendelse fra begge af Stines foraeldre og vi kunne med Diana og Roger som vidner, og Hanne som roert tilskuer og flittig fotograf, blive gift lige foer middag i Njombe.
Da vi ikke havde mulighed for at koebe ringe maatte vi noejes (i denne omgang) nogle plastik ringe til 5 kroner stykket. Disse ringe blev saa sat paa vores fingre under vores eds-aflaeggelse til hinanden og efterfoelgende signaturer som dokumenterer at vi nu er mand og kone! Hr. og Fru Stroeh!
Allerede om mandagen skulle vi udfylde de foerste papirer hvor man overaskende nok kunne vaelge en form for polygami eller monogami aegteskab, hvilket altsaa er muligt i Tanzania. Vi valgte selvfoelge monogami, men sjovt var det da Zummi og Adina - som ogsaa er gift paa det selvsamme raadhus - kom til at skrive under i polygami afsnittet som selvfoelgelig ogsaa blev aendret hurtigt. Da det er kotume i Afrika at overtage faedrenes navne skulle vi ogsaa udfylde vores faedres navne - hvor eventuelle boern vil komme til at hedde vores faedres navne som Peer Alex Stroeh....Sjovt at taenke paa og noget som kunne blive svaert at aendre hvis man ikke er opmaerksom, hvilket Zummi og Adiana har oplevet med deres soen!

Dagen forloeb helt fantasktisk og som altid havde Stine lavet laekker mad og vores lille skare af gaester fik rigeligt indenbors af vaadt og toert. Efter vigelsen havde vi faaet champagne og til maden havde vi vin og oel. Vores bryllupsdag endte med et gigantisk baal paa over 4 meter som de havde faaet stablet paa benene i Kibena Club. Lidt over 12 - efter vi havde sagt tak for sidste aar og oensket alle et godt komne aar -var vi saa traette af dagens begivenheder og vi tog hjem. En skoen dag som vi sent vil glemme. Vi er selvfoelge kede af at alle ikke kunne vaere der og fejre brylluppet med os, men omstaendigheder er nu engang saadan. Vi haber at billederne og beretningen kan vaere et lille plaster paa "saaret". Men endnu engang tak for hilsnerne og alle de dejlige ord.

Saadan endte 2008. Vi tog allerede den 1.januar til Dar es Salaam, hvor vi indlogerede os paa www.whitesands.com som er et laekkert hotel 21 km fra Dar. Her fik Hanne mulighed for lidt sol efter en halvdaarlig hoest af sol i Njombe, og vi alle fik mulighed for at slappe af, faa massage, bade og spise god mad. Skoent med lidt luksus engang imellem!
Vi fik set lidt paa byen og fik proevet nogle af de forskellige restauranter som fik ordnet de vigtigste indkoeb.
Hanne skulle allerede vaere i lufthavnen tidlig mandag morgen saa vi naaed knap at faa lukket oejnene foer vi skulle aflevere hende til check in. Vi tog tilbage paa MS gaestehus og fik et par timer inden jeg fik moedt den nye direktoer og administrator, fik ordnet nogle ting og vi tog derudaf til Morogoro.

Saa nu er vi tilbage i Njombe, hvor det ser ud til at vi ikke foreloebigt kan overtage det hus vi har sat oejnene paa, hvilket er hammer aergeligt. Vi havde ellers sat naesen lidt op efter det, men de er vist lidt bange for alle dyrene som vi har. Sagen er ikke helt lukket endnu og vi haaber og arbejder stadig for sagen.
Derudover er der mindre end 14 dage til at vi skal til Arusha og jeg skal have et orienteringskursus paa TCDC for DW' ere. Paa en maade bliver skoent at komme lidt vaek og paa rejse, men paa den anden side er det utroligt svaert at holde en god arbejdsrytme naar man hele tiden skal rejse. Den eneste mulighed er god planlaegning og jeg haaber at mine kollegaer kan samle nogle af de data ind som jeg er ved at indsamle om fattigdomsgraenser, kyllinge produktion og mikrofinanser.
Jeg haaber, at jeg i naermeste fremtid kan opdatere min blog vedroerende mit arbejde og NADO. Det giver interesserede mulighed for at foelge med hvad vi egentligt laver og hvad det betyder at vaere agricultural advisor for en lille graesrodsbevaegelse. Haaber det lyder spaendende i nogens oere!

Saa vil jeg sige tak for denne gang og du er velkommen til at kommentere mine beretninger eller billeder som er paa denne blog.

Nytaars hilsner fra Njombe

Henrik og Stine (Stroeh)