Mod nye tider

Kaere allesammen,

Det er efterhaanden lang tid siden jeg har skrevet paa vores blog. Den seneste tid har vi vaeret paa Preperation Course og Aarsmoede med MS i Arusha. Det har taget over en maaned og ikke mindst senest her i marts var vi i Dar til Thematic Team moede.
Vi har vores hyr med det nye hus som tager laengere tid end forventet - hvorfor bliver man overasket hver gang!!! Som naevnt har alt vores rejse-aktivitet taget haardt paa os og det er skoent vaere tilbage i hverdagen i Njombe. Alt for mange aktiviteter og for megen rejseri!

Til stor sorg gik min moster bort og blev bisat i februar. Desvaerre kunne jeg ikke selv vaere personligt tilstede og mindes hende, men kunne senere hen se paa tilsendte billeder at det var en smuk ceremoni. Maa hun hvile i fred.

Efter en haesblaesende start paa det nye aar er vi tilbage i Njombe. I slutningen af januar to vi til Arusha, hvor vi var en god maaned. Vi skulle deltage i DW preparation course som giver indblik i MSs metoder mv. Det var rimeligt spaendende, men det mest interessante var nu at moede andre DWere fra andre verdensdele. Mange var selv nye som os, men der var ogsaa nogle gamle i gaarde som kunne fortaelle anekdoter og historier fra 70erne, hvilket egentligt var sjovt og til tider overaskende.
Men en maaned i Arusha paa TCDC kraever sin mand (eller kvinde). Ihvertfald faar de fleste kuller af at vaere paa dette kursus-center i for lang tid ad gangen. Og selvfoelgelig fandt vi nogle nye restauranter og underholdning, hvor vi kunne taenke paa noget andet end undervisning. Vi fik ogsaa tid til at fejre Stines foedselsdag i Tarangire National Park ikke langt fra Arusha (www.tarangire.com), og en telt-tur in Serengeti National Park. Vi fik set masser af dyr og vores foerste levende leopard som ikke var bag tremmer. (Billeder vil komme senere!)
mere intens.

Efter vores lange kursus i Arusha, hvor vi havde fyldt bilen godt op med ting til det nye hus, gik vi i staa uden for Mafinga. Det skulle vise sig at bilens diff var gaaet helt itu og blev fragtet med lastbil til Dar til reperation. Vi fik imidlertid en aeldre hilux fra MS bilpark, da reservedelene foerst kunne ventes efter en tre ugers tid. I mellemtiden, var det saa heldigt at vi skulle hente vores nye lille hundehvalp Maggie ca 50 km fra Mafinga, og vi blev inviteret til at blive de dage som vi maatte vente. Selvom turen var lang og udmattende var det et meget godt plaster paa saaret med to dage i lodge med rare bekendte.
Da vi endelig kom hjem havde altsaa en skoen lille hundehvalp som ikke er saa lille mere. Vores aender havde ligget paa aeg siden vi tog afsted og havde regnet med de var klaekket, men de havde paent ventet paa os og ni aellinger udklaekkede de foerste dage. Desvaerre tog rovfugle syv af dem og nu har vi to som vi har spaeret godt inde langt fra udenfra kommende farer. Da vi kom hjem erfarede vi at en ged som var draegtig var blevet draebt af loese hunde, hvilket var super irriterende og soergeligt. Gartneren og vores nabo havde vaeret rundt hos naboerne uden held for at kigge efter hundende. Folk ville enten ikke hjaelpe eller fortaelle hvor de kunne vaere, hvilket er meget irriterende. VI haaber stadig at faa den ansvarlige hundeejer gjort til regnskab for sine hundes handlinger.

Vores nye hus areal er saa stort at vi er begyndt at kigge efter nogle stykker kvaeg, faar, og gaes. Jeg har faaet anskaffet mig et faar, men det er meget svaert af faa fat i, da de fleste boender bruger dyrene som bank bog. Det vil sige, at i daarlige tider kan de tage et dyr og saelge det og i gode tider vokser bank bogen sig stoerre. Saa det har jeg nogle problemer med for tiden som jeg haaber at loese uden at betale overpris.

Paa vores rejser fik vi set en masse trafik uheld og denne gang var det virkeligt slemt. En bus havde kollideret med en personbil - jeg er glad for at jeg ikke saa ind i koeretoejerne for det var ikke rart fik jeg at vide. Selv i Arusha havde der vaeret et uheld med en bus som var vaeltet ud over en bro. Det er forfaerdeligt med alle disse ulykker som man ser hele tiden. Enten har folk ikke noget koerekort ellers er deres biler i saa daarlig stand at de ikke skulle bruges til koersel paa disse straekninger hvor vejene er saa daarlige. Heldigvis er DANIDA i gang med at forbedre vejnettet fra Iringa til Morogoro som er det stykke som vi mindst kan lide - meget daarligt stykke!

En af de glaedelige nyheder er at vi har fastsat en dato for mine foraeldres besoegelses dato. Det bliver i starten af maj og en maaned frem. Forhaabentligt er huset paa plads til den tid og dyrene braeger og muuer sagligt ude paa graesplaenen.
Desvaerre kan jeg ikke huske alle vores begivenheder det sidste stykke tid, men jeg er sikker paa at jeg kommer i tanke om det naar jeg laegger billederne paa nettet. Nu vil jeg tage op og spille squash og faa en sun downer i Kibena Club, mens jeg vil taenke paa hvad vi har oplevet.

Hilsen

Henrik og Stine